Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Klageren er statsløs palæstinenser, etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra [A], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2015, og at han [i foråret] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i foråret] 2016 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han frygter de syriske myndigheder, da han er udeblevet fra sit arbejde på [en fabrik] i Homs, der er ejet af samme myndigheder. Udeblivelsen skyldes, at myndighederne kræver, at han i lighed med de andre ansatte på fabrikken efter træning heri skal udføre paskontrol ved regeringsmyndighedernes kontrolposter, hvilket han ikke ønsker. Han frygter derfor at blive forfulgt og dræbt eller tortureret af myndighederne som følge af sin vægring. Klageren har i oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han i [efteråret] 2014 af en repræsentant fra regeringspartiet, som han arbejdede sammen med, blev spurgt, om han ønskede at deltage i paskontrollen. Denne person havde en liste med ca. 25 navne, hvor der stod, at disse skulle deltage i paskontrol. Efter klageren af den pågældende fik at vide, at han stod på listen, fortalte han ikke den pågældende, at han ikke ønskede at deltage, men flygtede ud af landet. En kollega havde tidligere fortalt nævnte person, at han ikke ønskede at deltage i paskontrollen, og klageren har herefter ikke set denne kollega igen. Klageren har til partshøringssamtalen med Udlændingestyrelsen forklaret, at han og kollegerne fra [sommeren] 2014 blev søgt presset til at deltage i paskontrollen, at nogle afviste dette, og at nogle forsvandt. Han har ikke har fået en officiel indkaldelse til træning eller paskontrol. En kollega har efter klagerens flugt fortalt hans familie, at klageren var blevet fyret fra sit arbejde, men familien er ikke herudover blevet opsøgt af personer fra arbejdspladsen. Klageren har endvidere til partshøringssamtalen forklaret, at han aldrig er blevet opsøgt af myndighederne, og at hans bopæl ikke efter hans flugt er blevet opsøgt af myndighederne eller andre. Flygtningenævnets flertal kan derfor ikke lægge vægt på oplysningen i klagerens repræsentants indlæg til Flygtningenævnet, hvorefter hans familie efter hans flugt er opsøgt af personer, der har forsøgt at få dem til at flytte på grund af klagerens flugt. Klageren har efter sin forklaring fået at vide, at han ikke ville få løn, hvis han vægrede sig med at deltage i paskontrollen, men han har ikke i øvrigt modtaget trusler om andre konsekvenser heraf. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder, at det på den anførte baggrund alene beror på klagerens formodning, at han vil blive udsat for forfølgelse og overgreb fra myndighedernes side, hvis han vender tilbage til Syrien. Da klageren således ikke har sandsynliggjort, at han opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, stadfæster nævnet Udlændingestyrelsen afgørelse. syri/2016/52/MVI
