Nævnet stadfæstede i juni 2016Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs borger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Klageren er etnisk kurder og maktumin fra Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [ultimo] 2015, og at han [ultimo] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [ultimo] 2015 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han ikke kan få sin familie til Danmark, fordi han har fået en midlertidig opholdstilladelse. Han har ikke syrisk statsborgerskab, og derfor har han altid haft konflikter i Syrien. På grund af sit manglende statsborgerskab føler han, at han er i fare. Han frygter både ISIS, det syriske regime samt YPG. Han frygter at blive tvangsrekrutteret og ønsker ikke at deltage i krigshandlinger. Flygtningenævnet finder i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse, at klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Nævnet finder derimod, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. For så vidt angår den del af asylmotivet, der vedrører de syriske myndigheder lægger nævnet vægt på, at klageren efter det oplyste ikke er blevet opsøgt af myndighederne, og at han aldrig har haft konflikter med dem. Klageren har ikke syrisk statsborgerskab, og efter de foreliggende baggrundsoplysninger har han som statsløs maktumin-kurder ikke pligt til at udføre militærtjeneste. Der henvises herom til Landinfos temanotat af 11. november 2015: Syria: Identitetsdokumenter og pass. For så vidt angår klagerens forklaring om asylmotivet vedrørende YPG finder nævnet, at forklaringen om, at han er kommet i YPG’s søgelys kan forkastes som utroværdig. Der henvises til, at det ikke er sandsynligt, at personer fra YPG tre til fire gange har opsøgt klageren i hans forretning for at tvinge klageren til at slutte sig til YPG, og at han herudover er blevet opsøgt to gange på sin bopæl af YPG, uden at han er blevet taget med. Klagerens forklaring om, at YPG ved henvendelserne blot har fortalt, at han skulle samarbejde med dem, og at han alene har modtaget advarsler og frister vedrørende samarbejde, fremstår utroværdig, idet han i øvrigt ikke har haft problemer med YPG. Klagerens oplysning om, at han ved en tilbagevenden frygter ISIS kan ikke anses som et asylbegrundende forhold efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Der lægges i den forbindelse vægt på, at der er tale om en udbygning af forklaringen om asylmotivet, idet klagerens frygt for ISIS alene er nævnt i klagen over Udlændingestyrelsens afgørelse af […] og ikke tidligere er blevet påberåbt af klageren, samt at klageren ikke har sandsynliggjort, at han vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb fra ISIS. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse. syri/2016/49/ibl
