syri201646

Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt fire børn fra Syrien. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk araber og sunni muslim af trosretning fra Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2014, og at hun og hendes fire medfølgende børn [i foråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Dansk Flygtningehjælp har [i efteråret] 2015 på vegne af klageren klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Advokat Annette Møller Hannibal har i sit skriftlige indlæg [fra foråret] 2016 nedlagt påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hendes families hus fra starten af revolutionen blev brugt som base af regeringsstyrkerne til at holde øje med folk og skyde folk fra taget. Der var fem til seks personer i deres hus hver dag. Klagerens yngre søskende har ydermere været tilbageholdt ved en sikkerhedspost. Klagerens fader har ved begge tilfælde betalt bestikkelse for at få klagerens søskende ud af fængsel. Faderen fik arrangeret klagerens broders flugt ud af Syrien umiddelbart efter løsladelsen. Derefter begyndte myndighederne at opsøge klagerens fader for at finde ud af, hvor klagerens broder var. Myndighederne chikanerede faderen ved at ødelægge ting i faderens forældres lejlighed og ved at blive fysiske over for ham. Myndighederne ville desuden have, at klagerens ægtefælle underskrev, at han ville være en del af reserven. Ægtefællen underskrev til sidst genindkaldelsespapirerne, hvorefter de flygtede. Klagerens onkel og fætter er efterfølgende blevet tilbageholdt, og onklen har mistet hørelsen efter den vold, han oplevede under sin tilbageholdelse. Onklen har oplyst klageren, at de ikke kan vende tilbage til Syrien, idet de nu står registreret på en liste over eftersøgte personer. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med det af Udlændingestyrelsen anførte til grund, at klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet finder derimod ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien på grund af konkrete og individuelle forhold har bragt sig i en sådan situation, at hun vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at klageren til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at der udover følgerne af krigen ikke er andre årsager til, at hun og hendes familie er udrejst af Syrien. Hun forklarede, at hun frygter, at hendes ægtefælle, der da opholdt sig i Tyrkiet, bliver genindkaldt til den syriske hær, at hendes broder er angst for at blive indkaldt til militærtjeneste, at hendes familie ikke havde magt til at nægte fem snigskytter fra regimet adgang til familiens hus på fjerde etage, og at de ikke kunne blive boende på grund af skyderier. Hun frygter krigen generelt og grupperinger, men hun har ikke yderligere konflikter, herunder med myndigheder. Ved en tilbagevenden til Syrien frygter hun at blive henrettet, da hun og familien flygtede ud af Syrien, og fordi hendes broder udeblev fra værnepligten. Til Flygtningehjælpen og under mødet i Flygtningenævnet har klageren yderligere forklaret, at både hendes yngre søster og broder var tilbageholdt og fængslet, og at faderen betalte bestikkelse for at få broderen ud af fængslet. Faderen kom herved – og fordi han også hjalp andre – i myndighedernes søgelys og blev chikaneret. Klageren har videre forklaret til Flygtningehjælpen, at myndighederne opsøgte familien dagligt og i dag under nævnsmødet, at det var fem gange på en måned, og ville have at hendes ægtefælle underskrev genindkaldelsespapirer, hvilket han til sidst blev nødt til. De havde derfor ikke andet valg end at flygte. Myndighedernes opførsel var voldsom, og hun blev tiltalt med grimme ord i forbindelse med, at myndighederne spurgte, hvor hendes broder var. Hendes onkel og fætter blev efter familiens udrejse tilbageholdt, og onklen, der blev udsat for vold, har fortalt, at de ikke kan vende tilbage til Syrien, da de nu står på listen over eftersøgte personer. Nævnet finder imidlertid ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i en konkret eller individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun vil være i reel risiko for umenneskelig behandling eller overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren samt hendes fire medfølgende børn opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller § 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2016/46/SLN