Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Syrien. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [efteråret] 2015, og at hun samt hendes medfølgende barn [vinteren] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [vinteren] 2016 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1/ stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun er forfulgt af sikkerhedsfolk, der overvåger hende og hendes søn. Klageren måtte forlade sit arbejde som advokat, fordi der er krig, ødelæggelse og undertrykkelse i hendes land. Dette har medført, at hendes kontor er blevet beslaglagt, og hun har mistet sine økonomiske muligheder. Klageren har ingen fremtid i Syrien, idet hendes liv er truet. Klageren har herom oplyst, at i Syrien bliver advokater behandlet som officerer, og når man forlader sit arbejde og sit land uden tilladelse betyder det, at man er flygtet fra myndighederne. Klageren frygter, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland vil risikere at blive henrettet, idet hun har forladt landet uden tilladelse. Endvidere har klageren oplyst, at hendes frygt er klar og realistisk, samt at hendes søns liv er ustabilt på grund af et års opholdstilladelse, hvorfor hun skal have fem års opholdstilladelse. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med det af Udlændingestyrelsen anførte til grund, at klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien på grund af konkrete og individuelle forhold har bragt sig i et sådant modsætningsforhold til de syriske myndigheder, at hun vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har i den forbindelse blandt andet lagt vægt på, at klageren over for Udlændingestyrelsen har forklaret, at hun er flygtet på grund af de generelle forhold. Klageren har under klagesagen påberåbt sig, at hun er konkret og individuelt forfulgt, fordi hun har deltaget i en demonstration mod det syriske regime i hvilken forbindelse hun blev tilbageholdt i 3 timer, og at hun risikerer henrettelse, fordi hun har forladt sin stilling som advokat. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren i forbindelse med den nævnte tilbageholdelse blev løsladt uden betingelser efter at have været tilbageholdt i 3 timer, og at hverken hun eller hendes familie, der stadig opholder sig i Aleppo, efterfølgende er blevet opsøgt af myndighederne. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ikke kan anses for at være kommet i de syriske myndigheders søgelys på en sådan måde, at hun er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller udlændingelovens § 7, stk. 2. Det bemærkes i øvrigt, at det alene bygger på klagerens formodning, at hun risikerer en straf, fordi hun har forladt sin stilling som privat praktiserende advokat, og anklagerens frygt herfor kan derfor ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ikke kan anses for at være kommet i de syriske myndigheder søgelys på en sådan måde, at hun er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller udlændingelovens § 7, stk. 2. [navn] opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse. Klageren samt medfølgende barn opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2016/44/THJ
