Flygtningenævnet udtalte:
Nævnet meddelte i maj 2016 opholdstilladelse K-status til en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Klageren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Antaria, Qamishli, Syrien. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [vinteren] 2014, og at han [sommeren] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [efteråret] 2015 klaget over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. [Vinteren] 2016 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse af […]. [Vinteren] 2016 har klageren anmodet om, at sagen genoptages. [Vinteren] 2016 har Flygtningenævnet besluttet at genoptage sagen til behandling på nyt mundtligt nævnsmøde. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han var medlem af PKK fra 1990 til 2000, hvorefter han langsomt trak sig ud af parti-arbejdet. Da partiet PYD senere blev oprettet, rådgav han partiet i forskellige sammenhænge. Klageren blev tilbageholdt og fængslet gentagne gange af det syriske regime på grund af sine politiske aktiviteter, sidste gang i 2010. I perioden efter 2011 lagde PKK/PYD pres på klagerens familie for at få dem til at deltage i den væbnede kamp, og i forbindelse med, at konflikten mellem de forskellige kurdiske grupperinger tog til, blev klagerens broder under en demonstration skudt af PKK/PYD, og klageren måtte bringe broderen til behandling i Tyrkiet. I [efteråret] 2014 tilbageholdt PKK/PYD klageren i to dage, og klageren måtte indvillige i at samarbejde med PYD. PKK/PYD konfiskerede klagerens garageanlæg. Herefter udrejste klageren fra Syrien. Klageren har videre henvist til, at klagerens søn [vinteren] 2015 blev bortført af PKK eller PYD, og at klageren i den anledning har kontaktet den kurdiske tv-kanal […]. Klageren har givet et interview til tv-kanalen og har her oplyst, at YGP står bag kidnapningen af sønnen. Klageren har under interviewet kritiseret YGP´s tvangshvervninger af børn til deltagelse i væbnet konflikt. Flygtningenævnet lægger klagerens meget detaljerede og troværdige forklaring om hans politiske virke for PKK til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren har afgivet en detaljeret forklaring, hvor han var i stand til at redegøre for PKK’s ideologi og partiets historie samt for sin egen holdning til partiet. Flygtningenævnet lægger således til grund, at klageren fra 1990 til 2000 var aktiv for PKK, og at han som følge deraf fra 1996 til 2010 var tilbageholdt seks gange af myndighederne, der udsatte ham for tortur. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at PYD, da organisationen i 2011 vendte tilbage til området, opsøgte klageren og forsøgte at presse ham til igen at være aktiv, hvilket han nægtede, hvorfor han også kom i et modsætningsforhold til PYD. Endelig lægger Flygtningenævnet til grund, at klagerens søn blev tvangsrekrutteret til YGP efter klagerens udrejse, og at klageren i den forbindelse gav et interview på en kurdisk tv-kanal, hvor han kritiserede YGP for at tvangshverve unge drenge, hvilket har bragt ham i et modsætningsforhold til YGP. Flygtningenævnet finder på det foreliggende grundlag, at det ikke er sandsynliggjort, at ansøgeren under sit virke for PKK, hvor han har angivet at beskæftige sig med rekruttering og foredrag om ideologien, har begået handlinger, der udelukker ham fra asyl i Danmark. Klageren opfylder således betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Syri/2016/43/THJ
