Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra [distrikt], Damaskus, Syrien. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [vinteren] 2014, og at han [sommeren] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [vinteren] 2015 klaget over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han er efterlyst af det syriske regime. Ansøgerens nevø blev i [foråret] 2014 anholdt som mistænkt for at støtte den Frie Syriske Befrielseshær, og de syriske myndigheder mistænker herefter ansøgeren for lignende sympati. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren udrejste legalt i [sommeren] 2014, og uden at han i den mellemliggende tid havde været opsøgt af myndighederne. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han konkret har været i myndighedernes søgelys som mistænkt for støtte til den Frie Syriske Befrielseshær. Klageren opfylder herefter ikke betingelser for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsen afgørelse. ” Syri/2016/14