Nævnet stadfæstede i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra [en by], der ligger i den sydlige del af Damaskus, Syrien. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i 2015], og at han [samme år] blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. [En partsrepræsentant] har [i 2015] på vegne af klageren klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har om sit asylmotiv oplyst, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive udsat for dødsstraf, tortur, anden umenneskelig behandling eller anholdt af myndighederne på grund af hændelser i 2012, herunder sin deltagelse i demonstrationer, sit nødhjælpsarbejde for Den Frie Syriske Hær samt sin søns udeblivelse fra militærtjeneste. Til støtte herfor har klageren anført, at han deltog i fredelige demonstrationer mod styret over en periode på omkring syv måneder i 2012, hvorfor han er blevet efterlyst og registreret på en ”sort liste” af de syriske myndigheder. Endvidere hjalp klageren i [efteråret 2012] med at bringe sårede civile i Daria til felthospitaler tilhørende Den Frie Syriske Hær. Klageren har videre anført, at han er i risiko for at blive fængslet af myndighederne på vegne af sin søn, idet hans søn blev indkaldt til reserven i den syriske hær i [efteråret 2012], men udeblev. Endelig har klageren om sin udrejse anført, at han udrejste af Syrien i bil og hverken medbragte eller fremviste legitimation, idet han ikke har et pas. Det lykkedes kun klageren at passere kontrolposterne, fordi han betalte en taxichauffør for kørslen, og fordi chaufføren havde lavet aftaler med kontrollører på de forskellige kontrolposter. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med det, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse af [dato], til grund, at klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse i udlændingelovens § 7, stk. 3. Derimod finder nævnet det ikke sandsynliggjort, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien på grund af sine individuelle forhold vil være i risiko for myndighedsforfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren i oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at det alene beroede på hans formodning, at de syriske myndigheder havde fået kendskab til, at han havde deltaget i demonstrationer mod regimet og havde bragt sårede mennesker til felthospitaler tilhørende Den Frie Syriske Hær, og at hans navn derfor stod på en ”sort liste”. Han forklarede videre, at han aldrig var blevet opsøgt af myndighederne eller havde haft personlige konflikter med dem. Endelig forklarede han, at sønnens udeblivelse fra militærtjeneste ikke havde haft konsekvenser for ham, og at han var udrejst legalt og havde fået stemplet sit syriske nationalitetspas, og at han undervejs var passeret gennem otte forskellige kontrolposter bemandet af regimets folk, uden at det havde givet ham problemer. Oplysningerne om, at klageren er eftersøgt af myndighederne som følge af deltagelsen i demonstrationerne, og at han ikke har fremvist legitimation i forbindelse med udrejsen, og at han end ikke har et pas, og at udrejsen derfor kun var mulig, fordi der blev betalt bestikkelse ved kontrolposterne, er først fremkommet efter, at klageren havde fået opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, og divergerer på væsentlige punkter fra den tidligere forklaring, og forekommer derfor utroværdig og konstrueret til lejligheden. Herefter, og idet klageren ikke har haft konflikter som følge af sønnens udeblivelse fra militærtjeneste, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. Klageren opfylder således ikke betingelser for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller 7, stk. 2.” Syri/2016/4/LHA
