Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsstatsløs kurder og en kvindelig statsborger fra Syrien samt to børn. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klagerne er etnisk kurdere og muslim af trosretning fra Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klagerne indrejste i Danmark [efteråret] 2015, og at de [i efteråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Århus Retshjælp har [i vinteren] 2016 på vegne af klagerne klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Den mandlige klager har om sit asylmotiv oplyst, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at de syriske myndigheder vil tvinge ham til at blive syrisk statsborger, og at han efterfølgende vil blive indkaldt til værnepligt i den syriske hær, ligesom han frygter myndighederne, da han er udrejst illegalt. Klageren frygter endvidere, at han vil blive tvunget til at kæmpe for YPG, ligesom han frygter overgreb fra IS på grund af IS’s tilstedeværelse i området omkring [byen]. Endeligt har klageren henvist til de generelle forhold i hjemlandet. Den kvindelige klager har som asylmotiv henvist til den mandlige klagers konflikter i Syrien, samt det forhold, at deres søn ikke kunne blive registeret i Syrien, idet ægtefællen er ajanib og ikke har syrisk statsborgerskab. Den mandlige klager har til støtte herfor oplyst, at han fra 2013 blev opsøgt på sin arbejdsplads af myndighedspersoner, som forsøgte at få ham og de øvrige medarbejdere uden syrisk statsborgerskab til at ansøge herom med det formål, at de efterfølgende kunne blive rekrutteret til det syriske militær. I begyndelsen opsøgte myndighedspersonerne klageren og de øvrige medarbejdere en gang om måneden på arbejdspladsen, men i slutningen af 2013 blev virksomhedens medarbejdere opsøgt dagligt, hvorfor klagen i [vinteren] 2013 og 2014 solgte sine ejendele og familien flyttede til hans familie i [byen]. Klageren udrejste fra [byen], idet han ikke ønskede at deltage i krigen for YPG, idet det kurdiske parti PYD var til stede i området ved [byen]. Den mandlige klager har endvidere oplyst, at han som følge af, at han er ajanib og kurder, har været udsat for diskrimination, som har bevirket, at han blandt andet ikke har kunnet udøve sit erhverv som […] eller få udstedt et syrisk pas, hvorfor han udrejste illegalt af landet. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige klagernes forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at de generelle forhold i Syrien for ajanibere ikke i sig selv er asylbegrundende, samt at klageren ikke har oplyst konkrete konflikter med IS. I relation til den mandlige klagers frygt for at blive presset ind i den syriske hær lægger Flygtningenævnet vægt på oplysningerne i baggrundsmaterialet, hvoraf fremgår at det kun er syriske statsborgere, som bliver tvangsudskrevet. Flygtningenævnet finder dernæst ikke, at det efter klagerens forklaring om hans manglende militære erfaring og den lave intensitet af presset er sandsynliggjort, at han skulle være i myndighedernes søgelys som særlig interessant til at blive presset til at søge syrisk statsborgerskab med henblik på tvangshvervning. Flygtningenævnet lægger herved også vægt på, at den øvre aldersgrænse for tvangshvervning til den syriske hær er 42 år, og at klageren selv er […] år gammel. I relation til den mandlige klagers udtalte frygt for at blive indkaldt til de kurdiske forsvarsstyrker bemærker Flygtningenævnet at det fremgår af baggrundsmaterialet, navnlig Udlændingestyrelsen update fra september 2015 bilag B, hvoraf fremgår at aldersgrænsen for indkaldelse til selvforsvarstjeneste er 30 år. Det findes ikke sandsynliggjort, at klageren skulle være i risiko for på andet grundlag at blive tvangsrekrutteret til YPG. Klagerne opfylder således ikke betingelser for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsen afgørelse.” syri72016/38/LRN
