Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt 2 børn fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Flygtningenævnet har behandlet sagen på skriftligt grundlag i henhold til udlændingelovens § 56, stk. 4, nr. 2, jf. § 53, stk. 6. Klagerne er etniske arabere og sunni muslimer fra Syrien. Klagerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klagerne indrejste i Danmark [i sommeren] 2015, og at de [i efteråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klagerne har [i efteråret] 2015 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klagerne har til støtte herfor oplyst, at der var nogle ukendte bevæbnede personer, som opsøgte klagernes bopæl og spurgte efter den mandlige klager kort tid før klagernes udrejse. Klagerne boede i regimets område, og den mandlige klager tror, at de bevæbnede personer må have været fra regimet eller regimets bander, idet de ellers ikke ville kunne passere regimets kontrolposter. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med det af Udlændingestyrelsen anførte til grund, at klagerne opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Klagerne har ikke sandsynliggjort, at den mandlige klager ved en tilbagevenden til Syrien på grund af konkrete og individuelle forhold har bragt sig i et sådant modsætningsforhold til de syriske myndigheder eller til modstandere af regimet, at han vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens 7, stk. 1, eller stk. 2. Klagerne har efter deres forklaringer ikke forud for udrejsen haft konflikter med myndighederne, organisationer eller privatpersoner, og den enkeltstående henvendelse på bopælen omkring en uge før udrejsen kan på denne baggrund ikke føre til nogen ændret vurdering. Det beror alene på klagernes formodninger, at den mandlige klager skulle være efterstræbt af de ukendte mænd. Klagerne opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” syri/2016/37/SLN
