Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Klageren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i foråret] 2015, og at han [i efteråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i efteråret] 2015 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han er urolig for sin familie i Syrien, idet de lever i et farligt og ødelagt område, og han er meget bekymret for deres tilstand, samt at han ønsker at få sin opholdstilladelse forlænget, så han kan redde sin familie. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer lægger i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse af […] 2015 til grund, at klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flertallet finder derimod ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han på grund af individuelle og konkrete forhold vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Syrien. For så vidt angår klagerens frygt for myndighederne henvises til, at klageren, efter at han i [foråret] 2013 er rejst fra sin stilling som retsskriver, har opholdt sig i Syrien indtil sin udrejse i [vinteren] 2014, uden at han i den periode på mere end halvandet år er blevet opsøgt af myndighederne eller har haft konflikter med myndighederne som følge heraf. Vedrørende klagerens frygt for den frie syriske hær eller oprørsgrupperinger lægger flertallet vægt på, at der ifølge klagerens forklaring er tale om en enkeltstående episode, hvor klageren sammen med flere andre offentligt ansatte er blevet standset, da de kørte i bus fra Aleppo. Under episoden blev alle passagerer chikaneret og slået af oprørere. Klageren er ikke efterfølgende blevet opsøgt af oprørsgrupper, og han har under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2015 i øvrigt forklaret, at han ikke frygter en bestemt gruppering. Flertallet kan i øvrigt ikke lægge til grund, sammenholdt med de foreliggende baggrundsoplysninger, at klageren har sandsynliggjort, at han vil få problemer med PKK eller YPG. Flertallet finder heller ikke, at der er tale om asylbegrundende forhold som følge af klagerens sønners unddragelse fra militærtjeneste. Der henvises til, at klagerens familie ikke er blevet opsøgt af myndighederne i den anledning, og at der efter det foreliggende baggrundsmateriale ikke er holdepunkter for at antage, at familiemedlemmer i almindelighed er i risiko for overgreb som følge heraf. Det dokument, der er fremlagt for nævnet og som angiveligt er en arrestordre mod klageren, kan ikke føre til et andet resultat. Flertallet henviser til, at dokumentet er fremkommet meget sent i behandlingen af klagerens sag, og at det fremstår usandsynligt, at klageren ikke er forsøgt arresteret på baggrund af arrestordren, der er udstedt i [sommeren] 2013. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” syri/2016/36/AKM
