Nævnet meddelte i april 2016 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i vinteren] 2014, og at hun [i efteråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i efteråret] 2015 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun den [i foråret] 2014 fik stjålet sin bil, hvorefter hun kunne se på en overvågningsvideo, at det var personer fra kontrolposten, hvor bilen var parkeret, der havde stjålet bilen. Da hun viste videoen til chefen for kontrolposten, sagde han, at hun ikke skulle vise den til nogen, idet hun ellers ikke ville se sin søn igen. Da hun efterfølgende kontaktede [ministerium], oplyste kontorchefen, at de ikke kunne hjælpe, idet de også mente, at det var personerne fra kontrolposten, der havde stjålet bilen. Videre har hun oplyst, at hun i [efteråret] 2014 besøgte familiens bolig i [område], og at hun i den forbindelse blev forsøgt taget med af nogle personer, der ønskede at klagerens søster, der var gift med et parlamentsmedlem, skulle komme og betale en løsesum for klageren. Personerne tog blandt andet klagerens mobiltelefon, hvor de kunne se i klagerens telefonbog, at hun havde navne og numre på dommere. Klagerens nabo tilkaldte sine folk og sørgede for, at klageren kom i sikkerhed. En uge efter blev klageren kontaktet af […], der forlangte, at hun skulle samarbejde og fungere som mellemled mellem gruppen og visse dommere. […] kontaktede klageren gentagne gange. Endelig har klageren oplyst, at hun ikke har opsagt sit job inden udrejsen, hvorfor hun formoder, at hun er blevet opsøgt på grund af dette. Et flertal i Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring om asylmotivet til grund. Flertallet lægger vægt på, at klageren på en troværdig måde og konsistent har forklaret om, at hun på grund af sin ansættelse i [et andet ministerium end ovenfor nævnte ministerium] flere gange er blevet kontaktet og truet med at blive slået ihjel af […] fra en oprørsgruppe, for at hun skulle være behjælpelig med oprørsgruppens bestikkelse af dommere, for at bestemte fængslede personer kunne blive løsladt. Det er flertallets vurdering, at truslerne mod klageren har haft en sådan karakter og intensitet, at forfølgelsen må anses for konkret og individuel. Klageren har i den forbindelse forklaret overbevisende om sin frygt for at rette henvendelse til myndighederne, og flertallet finder efter en samlet vurdering, at klageren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren opfylder således betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” syri/2016/35/AKM
