Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ” Klageren er etnisk araber og muslim af trosretning fra Aleppo i Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark […], og at han den […] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har den […] 2015 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han er blevet eftersøgt af de syriske myndigheder, der ønskede at få oplyst, om klageren var tilhænger af myndighederne i Syrien. Endvidere har klageren henvist til, at han er blevet efterspurgt af en ukendt oprørsgruppe, der har forholdt sig mistroisk til klagerens og hans søns udrejse af Syrien. Endelig frygter klageren, at han og hans søn vil blive indkaldt til militærtjeneste eller hvervet af oprørsgrupper. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med det af Udlændingestyrelsen anførte til grund, at klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien på grund af konkrete og individuelle forhold har bragt sig i et sådant modsætningsforhold til de syriske myndigheder eller oprørsgrupper, at han vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har i den forbindelse blandt andet lagt vægt på, at klageren har forklaret udbyggende om sine konflikter i Syrien. Klageren har således til sin samtale med Udlændingestyrelsen forklaret, at han aldrig har haft konflikter med nogen, og at han ikke har været konkret og individuelt forfulgt, samt at han alene udrejste på grund af de generelle forhold i Syrien og af frygt for, at myndighederne eller grupperinger ville tvangshverve hans 16-årige søn. Klageren har først under klagesagen påberåbt sig, at han er konkret og individuelt forfulgt, fordi han via sine søskende og naboer efter sin indrejse i Danmark har fået at vide, at både myndighederne og oprørsgrupper har spurgt efter ham, ligesom klageren først under nævnsmødet har forklaret, at han før sin udrejse blev opsøgt 6-7 gange af både oprørsgrupper og regeringsmilitser. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om, at han blev opsøgt af oprørsgrupper og regeringsmilitser til grund. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at oprørsgrupper og regeringsmilitser har spurgt efter ham efter hans udrejse. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren har forklaret udbyggende om disse forhold, og at han ikke har kunnet redegøre nærmere for henvendelserne eller for, hvorfor han skulle være kommet i myndighedernes og oprørsgruppernes søgelys herunder om, hvilke grupperinger, der efterstræber ham eller baggrunden herfor. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om, at han skulle risikere at blive genindkaldt til grund. Flygtningenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på ansøgerens alder og de helt almindelige vagtopgaver, han havde, da han aftjente værnepligt samt på indholdet af baggrundsoplysningerne, herunder Udlændingestyrelsens rapport fra februar 2015: Syria, Military Service, Mandatory Self-Defence Duty and Recruitment to the YPG, hvoraf det fremgår, at syriske mænd i alderen op til 42 år kan blive genindkaldt til militæret i tilfælde af krig eller undtagelsestilstand. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han risikerer genindkaldelse. Klageren […] opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2016/30/KIB
