Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra [bydelen A], [i byen B], Syrien. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder på grund af sit efternavn, og idet han har forladt sin stilling som statsansat i den syriske handelsbank. Klageren har endvidere henvist til, at han frygter Lijan Shaabiya og Al Nusra Fronten. Han har endelig henvist til, at han frygter de generelle forhold i Syrien. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han deler efternavn med sin fætters søn [C], der som en af de første demonstranter under den syriske konflikt demonstrerede mod myndighederne [i foråret] 2011 i [byen B], hvor myndighederne slog ham ihjel. [I sommeren] 2014 blev klagerens bopæl i [B] opsøgt af myndighederne, som i den forbindelse tilbageholdt klageren [i 11 dage], hvor myndighederne lod ham gå mod betaling. Klageren har endvidere under asylsagen oplyst, at han blev stoppet af myndighederne, hver gang han passerede en kontrolpost, og at myndighederne talte grimt og ydmygende til ham. Klageren har til støtte for sit asylmotiv endvidere oplyst, at de syriske myndigheder betragter en person som desertør og landsforæder, såfremt den pågældende har forladt sin stilling i det offentlige, og at straffen herfor er henrettelse. Klageren har herudover oplyst, at hans chef i [slutningen af sommeren] 2014 opfordrede ham til at slutte sig til gruppen Lijan Shaabiya, og at lederen af Lijan Shaabiya, Rafaat Alamoudi, i samme måned opsøgte ham på hans bopæl i [B]. Klageren har videre oplyst, at han i marts 2013, mens han var på arbejde, blev kontaktet telefonisk af et medlem fra Al Nusra Fronten, som bad ham om at fortælle, hvornår myndighederne ville komme til hans arbejdsplads for at afhente omkring 100 millioner syriske lira. Klageren nægtede at videregive oplysningerne, hvorefter medlemmet fortalte ham, at hans liv var i fare. Klageren har oplyst, at hans hustrus søsters ægtefælle en måned senere oplyste, at han var efterstræbt af Al Nusra. Endelig har klageren oplyst, at hans hustru [i sommeren] 2015 blev tilbageholdt i et døgn af myndighederne, fordi myndighederne ville have ham til at støtte gruppen Lijan Shaabiya. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med Udlændingestyrelsen til grund, at klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet har således i overensstemmelse med Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at klageren ikke har oplevet nogen konkrete konflikter som følge af sit efternavn, og at han således uden problemer har kunnet fungeret som statsansat i den syriske handelsbank indtil få dage før sin udrejse, ligesom han uden problemer har kunnet udrejse af Syrien. Flygtningenævnet har videre vurderet, at klageren ikke som følge af, at han har forladt sin stilling i den syriske handelsbank, er kommet i et modsætningsforhold til myndighederne, og det forhold, at ansøgerens hustru har været tilbageholdt et døgn i 2015, kan ikke føre til en anden vurdering heraf. Endelig finder Flygtningenævnet hverken, at det forhold, at gruppen Lijan Shaabiya har opfordret klageren til at slutte sig til dem, eller at han frygter Al Nusra Fronten kan føre til et andet resultat. Nævnet har herved lagt vægt på, at Al Nusra ikke har henvendt sig til klageren siden [foråret] 2013, og at Lijan Shaabiya ikke har opsøgt klageren siden [slutningen af sommeren] 2014. Det bemærkes herved, at det ifølge ansøgerens forklaring i Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2015 alene hviler på hans formodning, at hans hustru i 2015 blev tilbageholdt i et døgn, fordi myndighederne ønsker, at han skal støtte Lijan Shaabiya. Klageren har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien på grund af sine individuelle forhold vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2016/19/LAJ
