Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Flygtningenævnet har behandlet sagen på skriftligt grundlag i henhold til udlændingelovens § 56, stk. 4, nr. 2, jf. § 53, stk. 6. Klageren er etnisk kurder og muslim fra Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i foråret] 2015, og at han [i efteråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2015 oplyst Flygtningenævnet, at klageren har påklaget Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive slået ihjel af de syriske myndigheder, idet han er efterstræbt, samt idet han har hjulpet sin nevø med at frygte fra militæret. Klageren har herom oplyst, at han i januar 2014 hjalp sin nevø med at flygte fra militæret, hvilket skete med hjælp fra naboer, der var tæt knyttet til den Frie Syriske Hær. Omkring to til tre uger efter nevøens flugt fra militæret, blev klageren kontaktet af den syriske efterretningstjeneste, der havde spørgsmål til klageren. Klageren knækkede herefter sit sim-kort og gav ikke møde hos efterretningstjenesten. Klageren har endvidere oplyst, at hans ægtefælle ligeledes blev kontaktet af efterretningstjenesten, men at hun heller ikke gav møde. Klageren har derudover til støtte herfor oplyst, at han frygter at blive hvervet til PKK, idet PKK flere gange har opsøgt klageren med henblik på hvervning. Klageren frygter endelig islamistiske grupper, idet de betragter kurdere som vantro. Klageren har herom oplyst, at han siden sommeren 2013 er blevet opsøgt flere gange af PKK, der ville hverve ham. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med det af Udlændingestyrelsen anførte til grund, at klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Derimod finder et flertal af Flygtningenævnet det ikke sandsynliggjort, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien på grund af sine individuelle forhold vil være i risiko for myndighedsforfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flertallet finder således, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han er kommet i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder. Flertallet lægger herved vægt på, at klageren alene er blevet kontaktet telefonisk én gang af myndighederne i februar 2014 og herefter ikke har modtaget yderligere henvendelser fra myndighederne før sin udrejse i februar 2015. Klagerens forklaring om, at han nogle dage forud for oplysnings- og motivsamtalen i Udlændingestyrelsen af sin fætter fik oplyst, at en butiksejer i klagerens landsby har fortalt fætteren, at sikkerhedstjenesten havde spurgt efter klageren i butikken, kan ikke føre til en anden vurdering. Det kan heller ikke for flertallet føre til en ændret vurdering, at klagerens ægtefælle efter hans oplysninger skulle være eftersøgt af myndighederne, idet dette alene beror på klagerens formodning. Endelig finder flertallet, at hverken forklaringen om PKK’s henvendelse til klageren om hvervning eller klagerens frygt for islamiske grupper kan føre til en anden vurdering. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” syri/2016/16 NIN
