Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og [religion] af trosretning, fra [bydel i Damaskus], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i foråret] 2015, og at hun [i sommeren] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i efteråret] 2015 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive slået ihjel som følge af, at hun tilhører det religiøse mindretal [religion]. Hun har videre henvist til, at hun blev tilbageholdt i en uge, idet myndighederne mistænkte hende for at støtte oprørerne. Under tilbageholdelsen var klageren vidne til, at andre kvinder blev udsat for vold og voldtægt. Klageren blev ikke selv udsat for overgreb, men hun blev truet og blev tiltalt nedsættende. Efter løsladelsen blev klageren behandlet anderledes på sit arbejde, og klageren begyndte at planlægge sin udrejse. Efter udrejsen er hendes bopæl flere gange blevet opsøgt af myndighederne, der spørger efter hende. Flygtningenævnet har noteret sig, at klageren i asylskemaet har forklaret om flere andre grunde til at forlade Syrien, men ikke har nævnt en eventuel tilbageholdelse. Hun har under oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2015 ligeledes forklaret om mange andre forhold, men har igen ikke forklaret om en eventuel tilbageholdelse. Tværtimod har hun oplyst, at hun ikke har været opsøgt af myndighederne, og at hun ikke havde haft yderligere konflikter, end dem hun havde nævnt overfor styrelsen. Selvom hun er vant til gennem sit arbejde at anvende datoer, forklarede hun, at hun ikke nærmere er i stand til at tidsfæste sin tilbageholdelse. Herefter og idet hendes forklaring ikke er forekommet selvoplevet, tilsidesætter nævnet denne udbygning af forklaringen. Det beror alene på klagerens egen formodning, at hun ved tilbagerejse vil blive sanktioneret som følge af, at hun som offentligt ansat er udrejst uden tilladelse, og hun har ikke sandsynliggjort, at en eventuel sanktion vil være uproportional. Idet hendes problemer med borgerne i [anden bydel i Damaskus] må anses for afsluttet med hendes flytning fra bydelen, og da det ikke kan lægges til grund, at hun har haft problemer med myndighederne, har hun således ikke sandsynliggjort at være individuelt forfulgt. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Udlændingestyrelsens afgørelse stadfæstes.” syri/2016/15/MKT
