Nævnet stadfæstede i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Klageren er etnisk kurder og muslim fra […], Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i foråret 2015], og at hun [i foråret 2015] blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i sommeren 2015] klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at klagerens asylmotiv ikke alene er begrundet i en særlig alvorlig situation, der er opstået som følge af en væbnet konflikt i Syrien, men at hendes asylmotiv er begrundet i særlige individuelle omstændigheder, der kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Ved en tilbagevenden til Syrien frygter klageren fortsat PKK, idet hun har modsat sig at udføre kamphandlinger for dem. Klageren har under nævnsmødet tillige anført, at hun frygter Daesh og det syriske styre. Flygtningenævnets flertal lægger efter de af Udlændingestyrelsen anførte grunde til grund, at klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnets flertal finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien på grund af konkrete og individuelle forhold har bragt sig i en sådan situation, at hun vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flertallet har herved lagt vægt på, at klagerens forklaring fremstår utroværdig, og flertallet tilsidesætter derfor klagerens forklaring i sin helhed. Flertallet har ved denne vurdering lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om helt centrale dele af sit asylmotiv. Klageren har således forklaret divergerende om, hvilket hus hun boede i efter sin flugt, om hun tidligere havde opholdt sig i en landsby i 5 måneder, om hvor mange PKK-folk, der kom efter hende, da hun blev hentet af PKK. Klageren har således til samtalen med Udlændingestyrelsen forklaret, at hun flygtede hjem til sin familie, som forlod huset, hvorefter hun boede i huset alene, mens hun under nævnsmødet har forklaret, at hun flygtede hjem og blev installeret i et andet hus, som lå overfor familiens hus, samt at familien ikke forlod deres eget hus. Klageren har tillige til samtalen med Udlændingestyrelsen forklaret, at hun, før hun blev hentet af PKK, boede 5 måneder hos fjerne slægtninge i en landsby, mens hun under nævnsmødet har forklaret, at hun ikke har boet væk fra familien i 5 måneder, før hun blev hentet af PKK. Endelig har klageren til samtalen med Udlændingestyrelsen forklaret, at der kom seks PKK folk for at hente hende, mens hun under dagens nævnsmøde har forklaret, at der kom 9-10 PKK folk for at hente hende. Klageren har tillige forklaret udbyggende om anholdelsen af sin far og om sin deltagelse i en demonstration mod styret. Klageren har således ikke før nævnsmødet forklaret, at hendes far er blevet anholdt, og at hun har deltaget i en demonstration. Flygtningenævnets flertal finder, at klageren ikke under nævnsmødet var i stand til at redegøre for de nævnte divergenser og udbygninger på en overbevisende måde, og at de nævnte divergenser og udbygninger ikke alene kan forklares med, at der var tolkeproblemer under samtalen i Udlændingestyrelsen, og at det skulle gå hurtigt. Flygtningenævnets flertal finder heller ikke, at divergenser og udbygninger kan forklares med ansøgerens dårlige hukommelse. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren besvarede samtlige spørgsmål relevant, og at hun først var udsat for det uheld, der angiveligt skulle have givet hende hukommelsesbesvær, efter samtalen i Udlændingestyrelsen. Endelig finder Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren svarede afglidende og uden detaljer på spørgsmål om helt centrale dele af asylmotivet. Flygtningenævnets flertal finder herefter, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller udlændingelovens § 7, stk. 2. […] opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller 7, stk. 2. Syri/2016/12/AKM
