Nævnet stadfæstede i juni 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk kurder uden nogen religiøs overbevisning fra Aleppo, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter genindkaldelse som reservist til det syriske militær. Ansøgeren frygter endvidere tilstedeværelsen af DAESH og andre radikale, islamiske grupper. Endelig frygter ansøgeren at blive slået ihjel af den syriske efterretningstjeneste. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i 2008 klagede over en lov, som gjorde det ulovligt for kurdere at købe og sælge ejendomme 100 kilometer fra grænsen. I 2010 skulle han rejse til Italien og Storbritannien, da han blev stoppet ved den syriske grænse og fik at vide, at han skulle henvende sig til efterretningstjenesten. Næste dag henvendte han sig på efterretningstjenestens kontor, hvor han blev anklaget for at være medlem af et kurdisk parti. Han fik at vide, at han skulle give efterretningstjenesten oplysninger herom. Efterretningstjenesten havde kendskab til den klage, som han havde indgivet i 2008. Da ansøgeren vendte tilbage fra sin ferie, blev han stoppet ved indrejsen til Syrien. En person fra efterretningstjenesten afkrævede ham igen oplysninger om kurdiske partier. Ansøgeren var tilbageholdt i seks dage, hvorefter han blev løsladt mod bestikkelse. To dage efter løsladelsen blev han ringet op af en person fra efterretningstjenesten, som afkrævede ham oplysninger om kurdiske partier. Ansøgeren overnattede hos en ven, og om natten blev hans bopæl ransaget af efterretningstjenesten. Hans familie fik at vide, at han skulle henvende sig til efterretningstjenesten inden for to dage. I forbindelse med ransagningen blev hans fader skubbet, og han døde fire dage senere som følge af sine skader. Ansøgeren udrejste herefter af Syrien omkring [i begyndelsen af] 2011. Han indrejste i Canada, hvor han søgte asyl. [I foråret] 2013 blev han anerkendt som flygtning i Canada. Omkring otte måneder derefter søgte han om opholdstilladelse. Han har over for de danske myndigheder oplyst, at han fortsat afventer at få svar på denne ansøgning. Ansøgeren opholdt sig i Canada i omkring tre år og seks måneder, hvorefter han udrejste til Tyrkiet for at blive forenet med sin ægtefælle og børn. Hans ægtefælle ønskede dog ikke at rejse til Tyrkiet, hvorfor ansøgeren rejste til Danmark, hvor hans ægtefælle og børn har opholdstilladelse som flygtninge. Ansøgeren har oplyst, at han ikke ønsker at opholde sig i Canada, fordi hans familie bor i Danmark. Flygtningenævnet kan tiltræde Udlændingestyrelsens afgørelse af […] 2015 om, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, idet der i øvrigt henvises til de grunde, der er anført i afgørelsen. Det fremgår af oplysningerne i sagen, at ansøgeren [i begyndelsen af sommeren] 2013 er anerkendt som konventionsflygtning i Canada, og at han er indehaver af et canadisk rejsedokument, der er gældende til [begyndelsen af sommeren] 2015. Ansøgeren er meddelt opholdstilladelse i Canada indtil [foråret] 2016, og ansøgeren kan således lovligt indrejse i Canada og opholde sig der. Ansøgeren vil efter baggrundsoplysningerne være beskyttet mod refoulement, og han vil ikke blive udsat for overgreb mod sin personlige integritet i Canada, hvor han har opholdt sig i 3 år og 6 måneder. Han har herunder ikke været udsat for overgreb eller haft problemer med myndighederne. Det kan endvidere lægges til grund, at ansøgeren socialt og sundhedsmæssigt vil have adgang til fornøden hjælp og behandling. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at der foreligger sådanne omstændigheder, der hindrer, at Canada kan tjene som første asylland, jf. udlændingelovens dagældende § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2015/7
