Nævnet meddelte i december 2015 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og muslim af trosretning fra Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark i [vinteren] 2014, og at han i [efteråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i efteråret] 2015 klaget over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår af Udlændingestyrelsens udtalelse [fra efteråret] 2015 vedrørende valg af § 7, stk. 3, at styrelsen har forholdt sig til udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2. Klagers advokat har nedlagt påstand om, at klageren meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte for sin klage oplyst, at han har hjulpet seks syriske kvinder fra et nabokvarter i forbindelse med urolighederne i landet samt, at han gentagne gange er blevet opsøgt personligt på sin bopæl af de syriske myndigheder. Klageren har herom forklaret, at han og hans ven […] i 2013 begyndte at hjælpe seks syriske kvinder fra nabokvarteret. Kvinderne var alene efter, at deres mænd var forsvundet. Klageren og [hans ven] hjalp kvinderne med penge, mad og medicin en gang om måneden frem til klagerens udrejse i [foråret] 2014. I [foråret] 2014 blev hans bopæl opsøgt af to til tre personer fra den syriske efterretningstjeneste, mens han var på arbejde. Klagerens ægtefælle var hjemme og fik at vide af personerne, at [klagerens ven] var blevet anholdt af efterretningstjenesten, og at [klagerens ven] havde oplyst, at han og klageren havde samarbejdet med oprørerne. Personerne fra efterretningstjenesten sagde, at klageren var en forræder og gav hans ægtefælle en lussing, hvorefter de forlod bopælen. Ægtefællen ringede til klageren og sagde, at han ikke skulle komme hjem, hvorefter han tog hjem til en ven, som boede i bydelen [i Damaskus]. De følgende to dage opsøgte de samme personer klagerens bopæl og spurgte efter klageren. Omkring fire til fem dage senere blev han ringet op af en mand, som havde en forretning ved siden af klagerens forretning. Manden fortalte, at myndighederne havde lukket klagerens forretning. Efter at have opholdt sig en uge hos sin ven, udrejste han af Syrien. Hans ægtefælle, der siden er flyttet til Derik, er siden blevet opsøgt to gange af de syriske myndigheder, som har spurgt efter klageren. Flygtningenævnet har ved sin vurdering af sagen tillagt det betydning, at klageren er analfabet, lider af hukommelsesbesvær og søvnløshed, og at han er meget psykisk påvirket af sin og sin families situation. Trods en række uklarheder og divergenser finder Flygtningenævnet i det væsentlige at kunne lægge klagerens forklaring om, at han har hjulpet en række familier, hvor mændene enten var fængslet eller dræbt, til grund. Han hjalp dem med penge, mad og medicin. Flygtningenævnet lægger til grund, at dette af de syriske myndigheder er blevet opfattet som støtte til oprørerne. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at klageren som følge heraf er kommet i de syriske myndigheders søgelys. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at klageren har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Syrien risikerer individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor den syriske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2015/65
