Nævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni muslim af trosretning fra […], Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men klageren har deltaget i omkring seks demonstrationer for at forbedre hjemlandets situation. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i slutningen af] 2014, og at hun [i foråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klagerne har ved udateret brev, modtaget i Flygtningenævnet [i efteråret] 2015, klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har i sin klage henvist til, at hun er adskilt fra sine fire mindreårige børn, som opholder sig i en flygtningelejr i Libanon samme med faderen, og at hun ønsker familiesammenføring med sin familie. Klageren har videre henvist til, at hun er bange for det syriske regime, som hun er flygtet fra, og at hun ønsker, at sikre sine børns fremtid. Klageren har herom oplyst, at børnene lider under kulden fra den hårde vinter, heden fra den brandvarme sommer, sygdomme og angst i flygtningelejrene. Børnenes skæbne i Libanon er uvis, og børnene har hårdt brug for hende. Klageren har videre oplyst, at faderen ikke kan tage vare på børnene på grund af de sociale forhold i flygtningelejren og begyndende sukkersyge. Klageren har endvidere oplyst, at børnene risikerer at blive smidt ud af Libanon, da de ikke har nogen opholdstilladelse. Flygtningenævnet lægger klagerens forklaring til grund. Nævnet vurderer, at klageren ikke ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for forfølgelse omfatte af udlændingelovens § 7, stk. 1 på grund af sin race, religion, tilhørsforhold til særlige politiske grupper og politiske anskuelser. Nævnet finder endvidere ikke, at klageren har påberåbt sig omstændigheder, der giver anledning til at antage, at hun på grund af individuelle omstændigheder vil være i risiko for forfølgelse, hvorfor hun ikke kan meddelelses opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet finder derimod, at den alvorlige situation i Syrien som følge af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile må anses for at udgøre en reel risiko for ansøgeren, som omfattet af den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3. Klageren opfylder således ikke betingelser for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsen afgørelse.” Syri/2015/62
