Nævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra Aleppo, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hans familie i Syrien er blevet opsøgt af det syriske sikkerhedspoliti et par gange, hvor de har spurgt efter ansøgeren. I 2014 vendte ansøgeren tilbage til Syrien fra Rumænien for at få udstedt et pas. En person i paskontrollen fortalte ham, at han skulle henvende sig til sikkerhedspolitiet, og da han gjorde dette, blev han stillet spørgsmål om, hvad han havde lavet så mange år i Europa. Efter fem timer hos sikkerhedspolitiet, fik han lov til at gå betingelsesløst, og han fik udstedt et dokument, hvoraf det fremgik, at de ikke havde nogen indvendinger imod, at han fik udstedt et pas. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter at blive kidnappet af unavngivne grupper, idet de tror, at han er rig, fordi han bor i Europa. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til, at der er krig i Syrien. I 1991 rejste ansøgeren til Rumænien, hvor han i 1997 blev gift med en rumænsk kvinde. På baggrund af sit ægteskab med den rumænske kvinde fik ansøgeren udstedt en 1-årig midlertidig opholdstilladelse, som efterfølgende er blevet fornyet for fem år af gangen og senest med gyldighed indtil [slutningen af] 2017. I 2004 blev ansøgeren endvidere gift med en syrisk kvinde i Syrien, som han har fået fire børn med. Fra 1997 til 2012 har ansøgeren opholdt sig både i Rumænien og Syrien, mens han herefter har opholdt sig i Rumænien afbrudt af et enkelt ophold i Syrien på to en halv måneds varighed i 2014 for at få udstedt et pas. Ansøgeren ønsker ikke at komme tilbage til Rumænien. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at han har helbredsmæssige problemer, herunder hjerteproblemer, som han selv skulle betale for at få behandling for i Rumænien, samt at han har ondt i nakken. Endvidere har ansøgeren oplyst, at hans rumænske ægtefælle ikke længere vil være sammen med ham på grund af hans helbredsmæssige problemer. Endelig har ansøgeren forklaret, at han ønsker opholdstilladelse i Danmark, så hans syriske ægtefælle og deres fire fælles børn kan blive familiesammenført til Danmark. Efter ansøgerens forklaring fik han uden problemer udstedt syrisk pas i 2014 og udrejste legalt af Syrien [i slutningen af] 2014. Ukendte personer har herefter opsøgt ansøgerens syriske ægtefælle flere gange i ukendt ærinde. Ansøgeren har på den baggrund ikke sandsynliggjort, at han på grund af individuelle omstændigheder er i risiko for overgreb eller forfølgelse, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet finder, som Udlændingestyrelsen, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3. Spørgsmålet er herefter, om Rumænien kan tjene som ansøgerens første asylland. Ansøgeren har opholdstilladelse i Rumænien, gyldig til [slutningen af] 2017, som følge af ægteskab med en rumænsk kvinde. Uagtet ansøgerens forklaring om, at hans rumænske ægtefælle ikke vil have ham på grund af hans sygdom, og at hun vil skilles, har ansøgeren boet sammen med sin rumænske ægtefælle frem til udrejsen til Danmark. Ægteskabet består fortsat, og ansøgeren ved ikke, om ægtefællen har søgt skilsmisse. På den baggrund har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at hans opholdstilladelse i Rumænien vil bortfalde. Ansøgeren har haft ophold i Rumænien siden 1991, ansøgeren taler rumænsk og har haft arbejde i Rumænien. Herefter, da ansøgeren i Rumænien har fået sygdomsbehandling og fortsat vil kunne opnå den fornødne sygdomsbehandling, og da ansøgeren ikke har konflikter i Rumænien, finder Flygtningenævnet, at Rumænien kan tjene som første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2015/58
