Nævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk kurder, statsborger i Syrien og yezidi af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til [sine familiemedlemmers] sag og de generelle forhold i Syrien, herunder tilstedeværelsen af Islamisk Stat. Ansøgeren har oplyst, at hun har boet hos [sine familiemedlemmer] siden 2008 på grund af en vanskelig skilsmisse mellem hendes egne forældre. Hun bliver behandlet som en del af [familiemedlemmernes] familie. Det er således hendes [familiemedlem], der forsørger hende og har betalt for hendes uddannelse. Ansøgeren har henvist til, at hun ikke ønsker at opholde sig i Bulgarien. Til støtte herfor har hun oplyst, at hun generelt føler sig utryg i Bulgarien, samt at leveforholdene i Bulgarien er dårlige. Hun har videre oplyst, at hun og hendes familie blev fængslet i omkring [et antal] dage i Bulgarien, inden de blev nødt til at søge asyl, idet de ellers ville blive straffet. Endvidere har hun oplyst, at hun følte sig udsat som pige, når hun gik på gaderne i Bulgarien. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren i overensstemmelse med punkt 184 i Handbook on Procedures and Criteria for Determining Refugee Status må tillægges samme status som [sit familiemedlem], idet hun efter de ovenfor anførte oplysninger må betragtes som en del af [familiemedlemmets] familie. Ansøgeren må således isoleret set anses for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med de bulgarske myndigheders meddelelse af [ultimo] 2014 til grund, at ansøgeren [medio] 2014 blev meddelt opholdstilladelse i form af subsidiær beskyttelse i Bulgarien. Flygtningenævnets flertal finder, at Bulgarien, hvor ansøgeren har opnået subsidiær beskyttelse, kan tjene som 1. asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4 (tidligere § 7, stk. 3). Flertallet lægger i den forbindelse vægt på, at ansøgeren ikke ved en tilbagevenden til Bulgarien risikerer refoulement til Syrien. Flertallet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren ikke har haft konflikter med de bulgarske myndigheder. Flertallet bemærker, at det fremgår af nævnets baggrundsmateriale, at personer med flygtninge- og beskyttelsesstatus har samme rettigheder som bulgarske statsborgere. De generelle forhold i Bulgarien er ikke af en sådan karakter, at de i sig selv kan føre til et andet resultat. Flertallet bemærker videre, at ansøgeren og hendes familie fremstår som en ressourcestærk familie, som må antages at kunne skaffe sig tilstrækkelige levemuligheder i Bulgarien. Flertallet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren og hendes familie ikke har forsøgt at etablere sig i Bulgarien, men udrejst så snart de fik rejsedokumenter. Flertallet finder således i overensstemmelse med nævnets praksis, at ansøgeren, trods generelt vanskelige forhold, vil kunne opnå tilstrækkelige socioøkonomiske forhold til, at Bulgarien vil kunne tjene som ansøgerens første asylland. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2015/55
