Nævnet meddelte i maj 2015 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar samt deres fire børn fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgerne er etniske arabere og sunni muslimer af trosretning fra Damaskus, Syrien. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved tilbagevenden til Syrien frygter, at han vil blive genindkaldt som reservist til det syriske militær eller tvunget til at kæmpe for oppositionen, hvilket han ikke ønsker. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved tilbagevenden til frygter, at hendes børn vil miste deres fader, da han vil blive tilbageholdt at myndighederne og muligvis dræbt. Ansøgerne har endvidere som asylmotiv henvist til, at de ved tilbagevenden til hjemlandet frygter de generelle forhold i Damaskus. Ansøgerne har til støtte herfor oplyst, at den mandlige ansøger, af en ven for rekrutteringsafdelingen i Damaskus, har fået oplysning om, at den mandlige ansøger fremgik af en liste over personer, som skulle genindkaldes. Ansøgerne har endvidere oplyst, at det ikke er sikkert at opholde sig i området blandt andet på grund af bombardementer og væbnede kampe, og det forhold at ansøgerne ikke har adgang til drikkevand og elektricitet. Derudover har ansøgerne ikke mulighed for at færdes frit, og børnene kan ikke gå i skole. Ansøgerne har i forhold til Bulgarien henvist til de dårlige forhold, som de oplevede i flygtningelejren, hvor de følte sig utrygge og oplevede mange voldelige mennesker. Ansøgerne har endvidere forklaret, at forholdene i Bulgarien var dårlige, herunder at det ikke var muligt at få arbejde eller bolig, ligesom de ikke modtog nogen form for økonomisk hjælp. De har videre forklaret, at deres ældste barn ikke kunne komme i skole, og at de ikke havde adgang til den nødvendige lægehjælp. Flygtningenævnet lægger som Udlændingestyrelsen til grund, at ansøgerne isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og at de er meddelt opholdstilladelse i Bulgarien med flygtningestatus. Spørgsmålet er herefter om Bulgarien kan tjene som ansøgernes første asylland jf. udlændingelovens § 7, stk. 4 (tidligere § 7, stk. 3). Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder efter de foreliggende oplysninger ikke, at Bulgarien kan tjene som 1. asylland for ansøgerne. Flertallet lægger herved vægt på, at ansøgerne har 4 mindreårige børn i alderen 1 – 7 år, hvoraf den yngste efter det oplyste ikke modtog nogen form for sundhedspleje efter fødslen i Bulgarien. Flertallet lægger i den forbindelse endvidere vægt på, at ansøgerne gentagne gange forgæves har søgt myndighedernes hjælp til sundhedsydelser, bolig, arbejde og skolegang for det ældste barn, og at ansøgerne ikke selv har midler til forsørgelse, herunder bolig og lægehjælp. Endelig lægger flertallet vægt på, at den kvindelige ansøger under nævnsmødet fremstod åbenlyst psykisk belastet af flugten fra Syrien og opholdet i Bulgarien. På denne baggrund anser flertallet det ikke for godtgjort, at familien under disse omstændigheder ved en tilbagevenden til Bulgarien vil kunne opnå helt basale rettigheder i forhold til levevilkår, herunder den nødvendige hjælp til navnlig børnene og den kvindelige ansøger, således som ansøgerne har krav på i henhold til Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet meddeler derfor de syriske statsborgere […], samt deres fire børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 Syri/2015/5
