Nævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni muslim af trosretning fra Aleppo, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at islamiske oprørsgrupper i Syrien vil slå ham ihjel, fordi han ikke ønsker at tilslutte sig grupperne. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter de generelle forhold i Syrien. Endeligt har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han ikke kan tage ophold i Libanon, idet han frygter sine to fætre, […] og […], som vil slå ansøgeren og hans familie ihjel, da ansøgeren er imod det syriske regime. Ansøgeren har til støtte for, at han ikke kan vende tilbage til Syrien oplyst, at han i [sommeren] 2011 blev opsøgt tre til fire gange af folk fra oprørsgrupperne Islamisk Stat og Al-Nusra fronten, idet oprørsgrupperne ønskede at rekruttere ansøgeren til krigen i Syrien. Ansøgeren har videre oplyst, at [i slutningen af] 2011 ophørte oprørsgrupperne med at opsøge ham, og i stedet begyndte ansøgeren at modtage trusler om, at de ville slå ansøgeren ihjel og tage hans døtre, såfremt han ikke tilsluttede sig oprørsgrupperne. Ansøgeren har til støtte for, at han ikke kan vende tilbage til Libanon oplyst, at hans ægtefælle, på et grøntsagsmarked i Shtoura i Libanon, blev opsøgt af [hans to fætre], som fremsatte dødstrusler mod ansøgeren og hans ægtefælle. Ansøgeren har videre oplyst, at hans ægtefælle ikke efterfølgende blev opsøgt af hverken hans fætre eller andre i Libanon, men at to personer spurgte efter ham hos hans daværende naboer i Libanon og ønskede oplyst, hvor ansøgeren boede. Ansøgeren formoder, at de to personer var hans fætre, […] og […], eftersom personerne svarede til deres signalement. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han aldrig blev opsøgt eller på anden måde modtog trusler i Libanon. Ansøgeren har ligeledes oplyst, at han som syrer ikke kunne få et arbejde i Libanon og oplevede at blive ydmyget. Ansøgeren har ydermere oplyst, at de havde en meget lav levestandard i Libanon, hvor de sultede og ingen varme eller elektricitet havde. Flygtningenævnet kan i lighed med Udlændingestyrelsen lægge til grund, at ansøgeren på baggrund af sin konflikt i Syrien isoleret set er omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren er forsøgt hvervet af islamiske oprørsgrupper men ikke havde konflikter med de syriske myndigheder. Et flertal af nævnet finder, at Libanon kan tjene som første asylland jf. udlændingelovens § 7, stk. 4 (tidligere udlændingelovens § 7, stk. 3). Nævnet har herved lagt afgørende vægt på, at ansøgeren er gift med en libanesisk statsborger og har fremlagt en treårig opholdstilladelse med gyldighed fra [begyndelsen af] 2005, og at han til Udlændingestyrelsen har oplyst, at han har en fornyet treårig opholdstilladelse i Libanon gældende fra 2012 til 2015 eller fra 2013 til 2016. Flertallet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af den libanesiske Civil Act, at en udenlandsk mand, som er gift med en libanesisk statsborger, kan få opholdstilladelse et år efter ægteskabets indgåelse. Et flertal i nævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaringer om sin konflikt i Libanon til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har givet møde for Flygtningenævnet, således at nævnet alene har haft anledning til at forholde sig til de forklaringer, som ansøgeren under sagens hidtidige behandling er fremkommet med over for Udlændingestyrelsen. I lighed med Udlændingestyrelsen finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaringer om en konflikt med sine fætre, […] og […], fremstår divergerende, udbyggende og konstrueret til lejligheden. Flertallet finder herefter, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold i Libanon, hvor han kan opnå beskyttelse, herunder beskyttelse mod refoulment. De vanskelige socioøkonomiske forhold i Libanon kan ikke føre til et andet resultat, navnlig når henses til, at ansøgeren har familiemæssig tilknytning til Libanon. Nævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” syri/2015/49
