Nævnet stadfæstede i oktober 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt hendes tre medfølgende børn fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og muslim født i landsbyen [A] i byen [B], men har senere boet i Aleppo, Syrien. Det fremgår af sagen, at ansøgeren indrejste i Danmark [i efteråret] 2014. Hun søgte asyl [i starten af] 2015. Klageren har [i løbet af sommeren] 2015 klaget over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse til grund, at klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Nævnet finder imidlertid, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien på grund af sine individuelle forhold vil være i risiko for myndighedsforfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, således at der på dette grundlag skal ske statusændring. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at ansøgeren under forklaringen i Udlændingestyrelsen [i foråret] 2015 har forklaret, at hun ikke har været opsøgt, siden hun stoppede med at arbejde. Ansøgerens forklaring herom for nævnet er udbyggende og forekommer konstrueret til lejligheden, ligesom ansøgeren svarede afglidende på spørgsmål herom. Nævnet kan derfor ikke lægge denne del af ansøgerens forklaring til grund. Herefter, og da ansøgeren har kunnet opholde sig i Syrien uden at opleve problemer med myndighederne eller Den Frie Syriske Hær i mere end 1 år efter, at hun stoppede med at arbejde, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. Afgørelsen omfatter ligeledes klagerens tre medfølgende børn.” Syri/2015/47
