Nævnet meddelte i oktober 2015 opholdstilladelse en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk kurder og ezidi af trosretning fra Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ikke kan vende tilbage til Syrien grundet de generelle forhold i landet. Hun har til støtte herfor oplyst, at hendes [familiemedlem] døde under et bombardement af en moske [primo] 2013, samt at hendes [andet familiemedlem] blev dræbt af skud fra en snigskytte. Ansøgeren har videre henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at blive slået ihjel af gruppen Islamisk Stat, som følge af hendes etnicitet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at Islamisk Stat kom til området, hvor ansøgeren boede, samt at Islamisk Stat forfølger kurdere. Ansøgerens [familiemedlem] er blevet dræbt af Islamisk Stat, fordi han ikke er muslim. Endvidere har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at hendes tidligere […], som tidligere har udsat ansøgeren og [hendes] børn for fysiske overgreb, vil slå hende ihjel. Ansøgeren ønsker ikke at opholde sig i Bulgarien, hvor hun indrejste [ultimo] 2013 og søgte om asyl [ultimo] 2013. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hun fik opholdstilladelse i Bulgarien [primo] 2014. I flygtningelejren, hvor ansøgeren og hendes børn boede, blev hun overfaldet af en sigøjner som forsøgte at voldtage hende. Ansøgeren har videre oplyst, at hun har fået oplyst, at hendes […] har fået kendskab til hendes ophold i Bulgarien, hvorfor hun frygter, at […] vil opsøge hende. Endvidere har ansøgeren oplyst, at en bulgarsk mand ønsker at gifte sig med ansøgerens datter, hvilket ansøgeren har nægtet. Flygtningenævnet lægger på samme måde som Udlændingestyrelsen til grund, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Spørgsmålet er herefter, om Bulgarien kan tjene som første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4 (tidligere udlændingelovens § 7, stk. 3). Det fremgår af ansøgerens forklaring og af de bulgarske myndigheders svar til de danske myndigheder, at ansøgeren [primo] 2014 blev meddelt subsidiær beskyttelse i Bulgarien. Ansøgeren har forklaret, at både hun og datteren under opholdet i Bulgarien blev udsat for voldtægt og voldtægtsforsøg. Da en ældre mand ønskede at gifte sig med hendes datter, og hun nægtede at give ham tilladelse hertil, truede han med at kidnappe datteren, og da forholdet blev politianmeldt, foretog myndighederne sig ikke noget, fordi manden var meget rig. Ansøgeren og hendes […] børn var afhængig af private menneskers hjælp og boede på en gammel, […], uden mulighed for at låse af, og den løn, de tjente, var så beskeden, at de ikke kunne leve af den. Efter oplysningerne i sagen lægger Flygtningenævnet videre til grund, at ansøgeren gennem mange år har […], og at […], efter at hun udrejste til […] sammen med deres […] fælles børn, fulgte efter dem, og udsatte såvel ansøgeren son [et af børnene] for vold. Det fremgår af de lægelige oplysninger i sagen, at ansøgeren og [børnene] ved ankomsten til Danmark havde store psykiske problemer, hvilket blandt andet førte til en indberetning til kommunen, fordi der var bekymring for ansøgerens omsorgsevner som mor. Det fremgår videre, at ansøgerens [ene barn], inden [denne] [primo] 2015 forsvandt sammen med sin [søskende], havde forsøgt at begå selvmord. Flygtningenævnet finder efter en konkret vurdering, at ansøgeren under disse omstændigheder befinder sig i en særlig sårbar situation på grund af hendes psykisk ustabile tilstand, og at hun som enlig kvinde i Bulgarien ikke vil kunne opnå de rettigheder og levevilkår, som hun har krav på i henhold til Menneskerettighedskonventionen, hvorfor Bulgarien ikke kan tjene som første asylland for hende. Flygtningenævnet meddeler derfor den syriske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Syri/2015/46
