Nævnet stadfæstede i oktober 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er statsløs palæstinenser, etnisk arabisk og sunni-muslim fra Homs, Syrien. Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren indrejste i Danmark [i vinteren] 2014, og at han [i foråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har den [i foråret] 2015 klaget over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han var nødt til at flytte fra sin bopæl i bydelen [A] i Homs på grund af chikane fra alawitterne, herunder en falsk anklage. Klageren har herudover henvist til de generelle forhold i Syrien. Klageren har videre til støtte for sit asylmotiv oplyst, at alawitterne i [i byen A] ville udrense området for andre etniske grupper, herunder at piger blev kidnappet, børn chikaneret, og at naboen to til tre gange forlangte at få ansøgerens bolig. Klageren har derudover under nævnsmødet påberåbt sig, at han er individuel forfulgt, fordi han har betalt beskikkelse for at få sin svigersøn løsladt, ligesom han er forfulgt, fordi han har hjulpet sin søn til at unddrage sig militærtjeneste og fordi, hans datter som sygeplejerske er forfulgt, fordi hun har hjulpet både regeringsstyrkerne og oprørerne. Endelig har klageren påberåbt sig, at han, uanset om der bliver fred i Syrien, som statsløs palæstinenser ikke har et hjemland at vende hjem til. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med det af Udlændingestyrelsen anførte til grund, at klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse i udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien på grund af konkrete og individuelle forhold har bragt sig i et sådant modsætningsforhold til de syriske myndigheder eller til modstandere af regimet, at han vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse blandt andet vægt på, at klageren og hans familie ikke har været konkret og individuelt forfulgt under deres ophold i [i byen A] i Homs uanset, at de blev udsat for chikane af alawitterne. Der er ved denne vurdering lagt vægt på, at klageren ikke har været i stand til at konkretisere chikanen og dens omfang. Flygtningenævnet finder herefter, at chikanen ikke har haft en sådan intensitet, at klageren kan anses for at have været individuelt og konkret forfulgt. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren og hans familie rejste til Al Aedin, hvor de tog ophold hos ægtefællens familie. Uanset at ægtefællens brødre efter klagerens udrejse måtte være kommet i de syriske myndigheders søgelys, kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at klageren er kommet i de syriske myndigheders søgelys på en sådan måde, at han er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller udlændingelovens § 7, stk. 2. Der henvises i øvrigt til, at det alene bygger på klagerens formodning, at klageren vil få problemer på grund af hustruens familie. Uanset at klageren har betalt bestikkelse for at få sin svigersøn løsladt, kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at klageren er kommet i de syriske myndigheders søgelys på en sådan måde, at han er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller udlændingelovens § 7, stk. 2. Der er herved lagt vægt på, at det alene beror på klagerens formodning, at dette er kommet til myndighedernes kendskab samt på, at klageren ikke havde nogen central rolle i svigersønnens konflikt, og at han ikke har været i stand til at forklare detaljeret om sin rolle i forbindelse med befrielsen af svigersønnen. Flygtningenævnet har ved vurderingen af klagerens troværdighed været opmærksom på, at ansøgeren i en ung alder var udsat for tortur og har derfor alene tillagt det en vis mindre betydning, at klageren hverken til sin asylsamtale eller i sin klage har nævnt, at han havde en konflikt med myndighederne, fordi han foranstaltede sin svigersøn løsladt ved bestikkelse mv. [klageren] opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, eller at der på andet grundlag skal ske statusændring, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2015/45
