Nævnet meddelte i oktober 2015 opholdstilladelse til en mandlig fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk araber og muslim af trosretning fra Homs, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at vende tilbage til Syrien, fordi han er deserteret fra politiet og dømt til hængning in absentia herfor. Endvidere frygter han, at oppositionsgrupperne i Syrien vil efterstræbe ham, fordi han har arbejdet for Assad-regimet. Endeligt frygter han, at han vil blive tvunget til at aftjene militærtjeneste i Syrien, hvilket han ikke ønsker. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han i 2003 var i militærtjeneste i 15 dage. Herefter kom han ind på politiskolen, og efter et år kom han i tjeneste på en politistation. Han har arbejdet på politistationer i byerne […], […], […] og […]. Ansøgeren arbejdede som politibetjent, indtil han flygtede fra Syrien. Flygtningenævnet tiltræder af de af Udlændingestyrelsen anførte grunde, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnets flertal lægger ansøgerens forklaring om, at han har varetaget forskellige almindelige politifunktioner i kriminalpolitiet fire forskellige steder i Syrien til grund. Flertallet lægger endvidere ansøgerens forklaring om, at han aldrig har arbejdet direkte for sikkerhedstjenesten, og at han aldrig har udført eller overværet tortur, til grund. Endelig lægger flertallet til grund, at ansøgeren var bekendt med, at de enkelte politistationer kunne udlevere personer til sikkerhedstjenesten og med, at sikkerhedstjenesten anvendte tortur. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer lægger til grund, at ansøgeren selv anholdt en person, og at han havde ansvaret for [et antal] yderligere anholdte, som sikkerhedstjenesten mødte op og hentede, uden at ansøgeren havde henvendt sig til sikkerhedstjenesten, uden at han vidste, hvad sikkerhedstjeneste ville med de anholdte, og uden at han vidste andet om de i alt […] anholdte, end hvilke konkrete former for kriminalitet de var sigtet for at have begået. Det er herefter afgørende, hvilken indflydelse og kendskab ansøgeren har haft på og om sikkerhedstjenestens arbejdsmetoder. UNHCR har i Background Note on the Application of the Exclusion Clauses: Article 1F of the 1951 Convention relating to the status of Refugees fra den 4. September 2003 formuleret det således: “… 51. In general, individual responsibility, and therefore the basis for exclusion, arises where the individual committed, or made a substantial contribution to, the criminal act, in the knowledge that his or her act or omission would facilitate the criminal conduct. Thus, the degree of involvement of the person concerned must be carefully analysed in each case ... Apart from actual commission of the crime, criminal acts may include ordering, solicitation, inducement, aiding, abetting, contribution to a common purpose, attempts and, in the case of genocide, incitement to commit a crime …”. Det taler for ansøgerens ansvar, at han var uddannet jurist og kaptajn af rang, ligesom han på i hvert fald to af sine arbejdspladser havde en ledende stilling, og at han havde kendskab til, at sikkerhedstjenesten anvendte tortur over for anholdte personer. Ved den skønsmæssige afgørelse af, om ansøgeren herefter skal udelukkes fra at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, indgår en proportionalitetsafvejning af grovheden af de begåede forhold og hensynet til det danske samfund over for hensynet til ansøgeren. I denne vurdering indgår arten af forbrydelsen og graden af den frygtede forfølgelse. Flertallet finder, at ansøgeren har afgivet en sammenhængende og i det væsentlige konsistent forklaring om, at han alene udførte helt almindeligt politiarbejde, og at han aldrig har anholdt personer til sikkerhedstjenesten, ligesom han ikke aktivt har kontaktet sikkerhedstjenesten eller selv taget initiativ til at udlevere personer til sikkerhedstjenesten. Flertallet finder derfor, at den omstændighed, at sikkerhedstjenesten har hentet [et antal] personer, som ansøgeren havde anholdt for almindelig kriminalitet, sammenholdt med graden af den frygtede forfølgelse ikke kan medføre udelukkelse, jf. artikel 1 F (b). Ansøgeren kan herefter ikke, jf. udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3, udelukkes fra at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet meddeler derfor den syriske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Syri/2015/43
