Nævnet stadfæstede i oktober 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive fængslet eller slået ihjel af de syriske myndigheder, idet han i [foråret] 2013 forlod Aleppo, efter at de syriske myndigheder havde forlangt, at klageren skulle deltage i kontrolopgaver, indhente efterretninger og deltage i anholdelser. Klageren frygter endvidere PKK, idet klageren i [sensommeren] 2014 undlod at efterkomme PKK´s ordre om, at klageren skulle deltage i vagtopgaver i landsbyen […]. Ordren fra PKK indebar endvidere, at klageren kunne sendes til fronten. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til de generelle forhold i Syrien. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om den del af asylmotivet, der vedrører konflikten med de syriske myndigheder og efterretningstjeneste til grund. Flygtningenævnet har ligesom Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at ansøgeren i perioden fra [foråret] 2013 til [sensommeren] 2014, på trods af den hævdede konflikt forblev i Syrien. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt og dermed utroværdigt, at klageren, såfremt klageren for forklaret var eftersøgt af det syriske efterretningsvæsen, ville rette henvendelse til sin chef i Aleppos kommunale forvaltning, og forespørge om han kunne få sin løn fremsendt til sin nye adresse. Nævnet har videre lagt vægt på, at klageren har forklaret udbyggende om de opgaver, som de syriske myndigheder og efterretningsvæsen krævede, at klageren skulle udføre. Klageren har under nævnsmødet således forklaret, at han ud over at foretage kontrolopgaver på en given lokalitet skulle indhente efterretninger og foretage anholdelser. Klageren har under oplysnings- og motivsamtalen ikke forklaret, at flugten tillige var begrundet i en konflikt med PKK. Under den efterfølgende telefoniske partshøring har klageren oplyst, at han i sensommeren 2014 af PKK fik besked om, at han skulle udføre vagtopgaver i [landsbyen], hvilket ledte til, at ansøgeren måtte forlade Syrien. Klageren har under denne samtale videre oplyst, at han risikerede, at PKK ville sende klageren til fronten. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at afvise klagerens forklaring om, at han i sensommeren 2014 af PKK blev anmodet om at udføre vagtopgaver i landsbyen. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren har sandsynliggjort, at klageren ved at udføre sådanne opgaver ville blive udsat for en konkret risiko for overgreb omfatte af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at klagerens frygt for, at PKK ville beordre klageren til fronten, alene beror på klagerens egne formodninger. Klageren har således ikke sandsynliggjort, at han forud for udrejsen har været udsat for forhold, der kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har endvidere ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet at være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller § 7, stk. 2. Den syriske statsborger […] opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller § 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2015/38
