Nævnet meddelte i september 2015 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk syrianer og kristen fra Qamishli i Al-Hasakah området, Syrien. Det fremgår af sagen, at klageren sammen med sin moder indrejste i Danmark [i februar 2015] i besiddelse af sit syriske nationalitetspas og blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i juni 2015] klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive forfulgt af de syriske myndigheder eller blive slået ihjel af den syriske-arabiske hær, idet hans [to brødre] deserterede fra hæren omkring december 2014 efter tre til fire års militærtjeneste. Familien er således kommet i myndighedernes søgelys. Klageren har videre henvist til, at han frygter at blive forfulgt af Den Frie Syriske Hær og Islamisk Stat (IS) på grund af sit kristne tilhørsforhold. IS erobrede store dele af Al-Hasakah området, og det har således ikke været muligt for klageren at udøve sin religion i omkring et år forud for flugten af frygt for forfølgelse af Den Frie Syriske Hær og IS. Forfølgelsen af kristne er blevet intensiveret, og klageren har oplevet, at han ikke kunne få adgang til hospitalet i byen, som var kontrolleret af Den Frie Syriske Hær. Klageren blev kaldt vantro, og familie måtte i stedet bringe klageren til et kurdisk hospital i en landsby, som havde ry for ikke at kunne yde den nødvendige optimale behandling af patienter. Familien havde dog ikke andet valg, idet klageren ikke kunne overleve uden sine ugentlige dialysebehandlinger. Kort tid før klagerens udrejse blev der endvidere udført overgreb mod kristne i klagerens egen bydel, hvor blandt andet klagerens broder og nabo blev slået ihjel. Et flertal i Flygtningenævnet lægger klagerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren fra første færd har henvist til de problemer, der opstod i forbindelse med, at hans brødre deserterede, og de problemer, der opstod som følge af, at han og hans familie var kristne. Flertallet finder, at den del af klagerens asylmotiv, der relaterer sig til de vanskeligheder, der opstod i forbindelse med, at hans brødre deserterede, ikke kan anses for at have haft en sådan intensitet, at dette kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2. Den del af klagerens forklaring, der relaterer sig til den forfølgelse, som klageren og hans moder har været udsat for i forbindelse med deres kristne overbevisning, finder flertallet efter en samlet vurdering har haft en sådan karakter og intensitet, at forfølgelsen må anses for konkret og individuel og dermed omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flertallet har herved lagt vægt på, at klageren gennem hele forløbet konsistent har forklaret om de hændelser, som han har været udsat for i forbindelse med et aktivt kristent trosliv med kirkegang og anvendte kristne symboler. Når henset hertil og yderligere henses til, at der har været udført overgreb mod kristne i klagerens egen bydel, hvor blandt andet klagerens broder og nabo blev slået ihjel, finder flertallet, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil risikere forfølgelse, som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor den syriske statsborger [navn] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2015/34
