Nævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2014 den syriske og russiske statsborger [nærmere angivet navn], født den [nærmere angivet dato], opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår af den oprindelige sag, at klageren oplyste kun at være statsborger i Syrien. [I vinteren] 2014 modtog Udlændingestyrelsen en anmeldelse via den danske ambassade i Moskva, Rusland. Det fremgik blandt andet af anmeldelsen, at klageren foruden at være syrisk statsborger også er russisk statsborger. [I vinteren] 2015 inddrog Udlændingestyrelsen på den baggrund klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, idet klageren havde opnået opholdstilladelsen ved svig, jf. § 19, stk. 2, nr. 1. Flygtningenævnet er enig med Udlændingestyrelsen i vurderingen af, at klageren har udvist svig i forbindelse med asylsagen, og at den udviste svig har haft betydning for afgørelsen, idet nævnet lægger til grund, at han ville være blevet henvist til at tage ophold i Rusland, hvis han havde forklaret om sit dobbelte statsborgerskab. Nævnet skal i den forbindelse bemærke, at klageren ikke i forbindelse med samtalen [i efteråret] 2015 med Udlændingestyrelsen, har forklaret om konflikter med de russiske myndigheder. Det bemærkes videre, at klagerens egen forklaring under nævnsmødet om, at han som en af mange tilstedeværende på en cafe en enkelt gang kortvarigt har været tilbageholdt og afhørt af de russiske myndigheder, ikke giver grundlag for at fastslå, at der i forhold til Rusland foreligger forhold omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet skal videre bemærke, at det efter klagerens egen forklaring lægges til grund, at hans russiske statsborgerskab ikke er bortfaldet i forbindelse med skilsmissen fra hans russiske hustru, og at han på grundlag af sit statsborgerskab har været i stand til at genindrejse i Rusland i 2012 og opnå en midlertidig opholdstilladelse, få en lejlighed og finde et job som chauffør. Det bemærkes videre, at klageren har forklaret, at han ville have kunnet få opholdstilladelsen forlænget, hvis han havde søgt herom. Efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, kan en opholdstilladelse inddrages, når den er opnået ved svig. Ved afgørelsen af, om tilladelsen skal inddrages, skal der foretages en vurdering af om inddragelse vil virke særlig belastende for den pågældende, jf. udlændingelovens § 19, stk. 6, 1. pkt. jf. § 26, stk. 1. Der skal således foretages en proportionalitets afregning mellem den udviste svig og den pågældendes personlige forhold, herunder familie- og privatliv. Klageren er en [nærmere angivet alder] årig mand, der er sund og rask. Han har ingen familie i Danmark, og han har kun opholdt sig i Danmark siden [sommeren] 2014. Han fulgt sprogundervisning, så han så han i dag i et vist omfang taler dansk. Han har boet i Rusland i årene fra 1991 til 2003 og igen fra 2012 til ultimo 2013 og har både taget en uddannelse og haft arbejde i Rusland. Han har en datter i Rusland, ligesom han taler flydende russisk. Flygtningenævnet tiltræder, at der herefter ikke foreligger sådanne omstændigheder, at inddragelse af opholdstilladelsen må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 19, stk. 6, 1 pkt. jf. § 26 stk. 1. Flygtningenævnet tiltræder endvidere, at der ikke foreligger udsendelseshindringer som omhandlet i udlændingelovens § 31, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2015/29
