syri201528

Nævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. 
Flygtningenævnet udtalte: 
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra Syrien. Det fremgår af sagens op-lysninger, at klageren indrejste i Danmark [efteråret] 2014, og at han i [foråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har i [foråret] 2015 klaget over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har som asylmotiv forud for nævnets behandling henvist til, at han frygter at blive dræbt af ukendte personer, ligesom han frygter de syriske myndigheder, idet han er etnisk kurder, og idet han deltog i to til tre demonstrationer i 2011. Klageren har videre henvist til de generelle forhold i Syrien. Klageren har til støtte herfor forklaret, at han på et tids-punkt i 2011 eller 2012 er blevet opsøgt på sin bopæl af de syriske myndigheder, ligesom han i [sommeren] 2013 blev opsøgt tre gange af ubevæbnede mænd. Klageren ved ikke, hvad mændene ville, men de ledte efter klagerens arbejdsgiver, som var handelsmand. Klageren har yderligere un-der nævnets behandling henvist til, at han frygter at blive genindkaldt til militærtjeneste af de syri-ske myndigheder, ligesom han frygter, at han på tilsvarende vis vil blive inddraget i krigshandlinger af YPG. I begge tilfælde frygter klageren, at han tvinges til at begå overtrædelser af menneskeret-tighederne. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med Udlændingestyrelsen til grund, at klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Nævnet finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien på grund af sine individuelle forhold vil være i risiko for myndighedsforfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 stk. 1 eller 2, således, at der på det grundlag skal ske statusændring. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren ikke har særlig militær ekspertise og at klagerens værnepligts-periode blev afbrudt […] i 1992-93, samt at han nu er [sidst i 40’erne]. En eventuel risiko for at blive indkaldt til militærtjeneste kan således alene begrundes i de generelle forhold i Syrien. Klage-rens oplysning under nævnsmødet om, at han tillige frygter YPG, kan ikke medføre nogen ændring i nævnets vurdering. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilla-delse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller § 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.”  Syri/2015/28