Nævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret 2014], og at han den Danmark [i foråret 2015] blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i foråret 2015] klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han er den eneste forsørger for sin familie. Familien er nu i stor fare i Libanon, fordi de ikke har nogen opholdstilladelse. De risikerer at blive udsat for fængsling og ydmygelse, hvis de bliver anholdt af de libanesiske politi og udvises til Syrien. Om sin søn har han forklaret, at hans søn, som er født [i 1997], risikerer at blive videregivet til de syriske myndigheder og udleveret til værnepligten, hvor han kan blive tvunget til at dræbe eller blive dræbt eller udsat for tortur. Om sin datter som er født [i 2001] har han forklaret, at hun overværede en massakre [i 2012], hvorefter hun blev ramt af alvorlig angst. Om sin ægtefælle har han forklaret, at hun lider af en kirtel sygdom samt en disc sygdom nederst i taljen. Klageren har videre henvist til, at han grundet sin midlertidige beskyttelsesstatus ikke kan blive familiesammenført med sin familie. Klageren har endelig henvist til, at han og familien som statsløse palæstinensere og flygtninge i Syrien mister retten til at vende tilbage til Syrien, fordi de er statsløse. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med det af Udlændingestyrelsen anførte til grund, at klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse i udlændingelovens § 7, stk. 3. Derimod finder nævnet det ikke sandsynliggjort, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien på grund af sine individuelle forhold vil være i risiko for myndighedsforfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren i OM-samtalen samt i sin personlige klage stort set udelukkende har påberåbt sig de generelle forhold i Syrien som sit asylmotiv. De først efterfølgende fremkomne oplysninger om offentlig ansættelse, mulig deltagelse i demonstrationer samt oplysninger om, at han efter sin udrejse skulle være eftersøgt af myndighederne hos sin søster, findes ikke at kunne medføre nogen ændring heri. [Klageren] opfylder således ikke betingelser for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsen afgørelse.” Syri201526
