syri201525

Nævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.

Flygtningenævnet udtalte:

”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret 2014], og at han [i foråret 2015] blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i sommeren 2015] klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at det i sagen ikke blev lagt til grund, at han personligt var i fare på grund af sit arbejde i oliefelter i [i hjemlandet], som kom under IS kontrol allerede i 2013, hvorefter han enten skulle arbejde for IS eller flygte. Han flygtede tilbage til Damaskus, hvor hans familie var. Klageren har videre gjort gældende, at han som officer i reserven skulle kæmpe for regimet i Syrien, hvor han oplevede et meget stort pres. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med det af Udlændingestyrelsens anførte til grund, at klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse i udlændingelovens § 7, stk. 3. Derimod finder nævnet det ikke sandsynliggjort, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien på grund af sine individuelle forhold, vil være i risiko for myndighedsforfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, eller at der på andet grundlag skal ske statusændring. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren under politiafhøringen og i OM-samtalen stort set udelukkende har påberåbt sig de generelle forhold i Syrien som sit asylmotiv og først efterfølgende har forklaret udbyggende om individuelle forhold. Det bemærkes endvidere, at klageren efter sin egen forklaring for nævnet med myndighedernes accept og under benyttelse af eget pas i omkring halvandet år har været bosat i Libanon, men er rejst frem og tilbage mellem Libanon og Syrien med jævne mellemrum, idet han havde orlov uden løn fra sit arbejde. [Klageren] opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsen afgørelse.” Syri201525