Nævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra […], Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved tilbagevenden til Syrien frygter indkaldelse som værnepligtig til det syriske militær. Han har videre henvist til, at han frygter, at YPG vil tvangsrekruttere ham. Ansøgeren har endelig henvist til, at hans fader blev dræbt af ISIS. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han ikke vil i militæret, idet hans fader er død, og at han derfor er den eneste tilbage til at forsørge familien. Derudover har ansøgeren oplyst, at han ikke vil slå nogen ihjel eller bære våben. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse [fra foråret] 2015 til grund, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med de bulgarske myndigheders meddelelse [fra efteråret] 2014 til grund, at ansøgeren [tidligere på efteråret i] 2014 blev meddelt opholdstilladelse i form af subsidiær beskyttelse. Spørgsmålet er herefter om Bulgarien kan tjene som ansøgerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4, (tidligere udlændingelovens § 7, stk. 3). Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren kan indrejse i Bulgarien og lovligt opholde sig dér. Nævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Bulgarien vil være beskyttet mod refoulement, og at hans personlige integritet og sikkerhed i Bulgarien vil være beskyttet i fornødent omfang, ligesom de økonomiske og sociale forhold for ansøgeren i Bulgarien vil være tilstrækkelige. Herefter og efter de øvrige baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet, uanset ansøgerens forklaring om forholdene i Bulgarien, at Bulgarien kan tjene som hans første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4, (tidligere udlændingelovens § 7, stk. 3). Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2015/21
