Nævnet stadfæstede i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien indrejst i Danmark i 2014. ”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra […], Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive genindkaldt til at aftjene militærtjeneste. Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af ISIS, da de betragter ham som værende agent for det syriske regime og derfor en vantro. Ansøgeren har endvidere anført, at han ikke kan vende tilbage til Bulgarien, idet Bulgarien ikke kan tjene som hans første asylland. Han har ingen mulighed for arbejde, uddannelse eller anden form for forsørgelse i Bulgarien, og han har været udsat for trusler og overfald fra racistiske grupper i Bulgarien. Flygtningenævnet kan, i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse, lægge til grund for sagen, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, idet han ved en eventuel tilbagevenden til Syrien er i risiko for asylbegrundende overgreb, idet han ikke ønsker at aftjene militærtjeneste. Flygtningenævnet finder imidlertid, at Bulgarien kan tjene som ansøgerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at ansøgeren ikke ved en tilbagevenden til Bulgarien risikerer refoulement til Syrien. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren ikke har haft konflikter med de bulgarske myndigheder. Flygtningenævnet bemærker, at det fremgår af nævnets baggrundsmateriale, at personer med flygtninge- og beskyttelsesstatus har samme rettigheder som bulgarske statsborgere. De generelle forhold i Bulgarien er ikke af en sådan karakter, at de i sig selv kan føre til et andet resultat. Flygtningenævnet bemærker videre, at ansøgeren er en efter det oplyste rask ung mand, som må antages at kunne skaffe sig levemuligheder på samme måde som bulgarske statsborgere. Det forhold at ansøgeren efter sine egne oplysninger har været udsat for et overfald kan ikke føre til et andet resultat, idet ansøgeren må henvises til at søge de bulgarske myndigheders beskyttelse eller bistand i en sådan situation. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” syri/2015/2
