Nævnet stadfæstede i juni 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra […] i Al-Hasakah, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv i forhold til Bulgarien henvist til, at han ikke ønsker at tage ophold i Bulgarien. Han ønskede ikke at søge asyl dér. Han blev tvunget og slået i forbindelse med afgivelse af fingeraftryk. Hertil kommer, at han ikke kan forsørge sig selv dér, og at han ikke har mulighed for at fortsætte sin uddannelse som […]. Endvidere har ansøgeren henvist til, at han alene kunne få lægehjælp i Bulgarien, såfremt han selv betalte herfor. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse til grund, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med de bulgarske myndigheders meddelelse [i begyndelsen] af 2015 til grund, at ansøgeren [i begyndelsen af 2014] blev meddelt opholdstilladelse i form af subsidiær beskyttelse i Bulgarien. Flygtningenævnet finder, at Bulgarien, hvor ansøgeren har opnået beskyttelsesstatus, kan tjene som 1. asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4 (tidligere § 7, stk. 3). Flygtningenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at ansøgeren ikke ved en tilbagevenden til Bulgarien risikerer refoulement til Syrien. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren ikke har haft konflikter med de bulgarske myndigheder. Flygtningenævnet kan således ikke lægge ansøgerens nye forklaring for nævnet om at være blevet slået i forbindelse med afgivelse af fingeraftryk til grund. Flygtningenævnet bemærker, at det fremgår af nævnets baggrundsmateriale, at personer med flygtninge- og beskyttelsesstatus har samme rettigheder som bulgarske statsborgere. De generelle forhold i Bulgarien er ikke af en sådan karakter, at de i sig selv kan føre til et andet resultat. Flygtningenævnet bemærker videre, at ansøgeren er en efter det oplyste rask ung mand, som må antages at kunne skaffe sig levemuligheder på samme måde som bulgarske statsborgere. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren vil kunne opnå tilstrækkelige socioøkonomiske forhold til, at Bulgarien vil kunne tjene som ansøgerens første asylland. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2015/14
