Nævnet stadfæstede i juni 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Kobane, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv i forhold til Syrien henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive henrettet af myndighederne eller den syriske opposition, idet han har været en del af den syriske efterretningstjeneste, som han deserterede fra. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han, efter at være mødt op til session [i sommeren] 2011, gjorde tjeneste som […] ved sikkerhedstjenesten i [en mindre by]. Efter omkring 15 dage, blev ansøgerens enhed angrebet og løbet over ende, men det lykkedes ansøgeren at flygte. Han gemte sig i området i omkring fire til fem dage, hvorefter han blev anholdt af en militærpatrulje. Ansøgeren var herefter fængslet i 45 dage, hvor han blev udsat for tortur. Omkring tre dage efter løsladelsen i september 2011 genoptog ansøgeren sin militærtjeneste. Han gjorde tjeneste ved det nationale sikkerhedspoliti i [en mindre by] som […] og som vagt ved […]. [I sommeren] 2012 blev ansøgerens enhed angrebet, og da ansøgeren nægtede at benytte våben, skød hans overordnede ham i foden. Herefter havde han orlov fra tjenesten, hvor han opholdt sig på sin bopæl, indtil myndighederne opsøgte ham i efteråret 2013. Omkring [ultimo] 2013 udrejste ansøgeren fra Syrien. Vedrørende Bulgarien har ansøgeren henvist til, at han frygter at vende tilbage, da de bulgarske myndigheder samarbejder med den syriske regering. Han har videre henvist til, at han har smerter i sin fod samt psykiske problemer, og han frygter, at han ikke kan modtage behandling herfor i Bulgarien. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse til grund, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med de bulgarske myndigheders meddelelse af [medio] 2014 til grund, at ansøgeren den [primo] 2013 blev meddelt opholdstilladelse i form af flygtningestatus i Bulgarien. Et flertal af Flygtningenævnet bemærker, at efter de foreliggende baggrundsoplysninger, vil ansøger i Bulgarien være beskyttet mod refoulement. Ansøger har ikke haft problemer med myndighederne i Bulgarien, og et flertal af Nævnet finder på den baggrund, at ansøgers personlige sikkerhed og integritet vil være beskyttet i Bulgarien. Selv om forholdene i Bulgarien er vanskelige, finder flertallet ligeledes, at de økonomiske og sociale forhold vil opfylde ansøgers basale rettigheder. Ansøger har smerter i foden efter et skudsår og er i øvrigt henvist til psykolog. Det fremgår af Nævnets baggrundsoplysninger, at flygtninge, der er meddelt opholdstilladelse, har samme adgang til lægehjælp som bulgarske statsborgere. Sammenfattende finder flertallet, at der ikke foreligger omstændigheder, der giver grundlag for at fravige Nævnets faste praksis, hvorefter forholdene i Bulgarien ikke er af en sådan karakter, at Bulgarien ikke kan tjene som første asylland. Et flertal af Flygtningenævnet finder således, at Bulgarien, hvor ansøgeren har opnået flygtningestatus, kan tjene som 1. asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4 (tidligere § 7, stk. 3). Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2015/11
