Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sydkorea. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk koreaner fra Seuol, Sydkorea. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sydkorea frygter, at han ikke vil kunne få arbejde, fordi han har skiftet køn. Ansøgeren frygter tillige at blive socialt isoleret, fordi folk er forbeholdne over for personer, som har skiftet køn. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er født som kvinde. Ansøgeren har gennem sin opvækst været frustreret over at være pige. Ansøgeren har forsøgt at begå selvmord tre gange. Ansøgeren begyndte at tage mandlige kønshormoner [i foråret] 2013. [I sommeren] 2013 fik ansøgeren sin første kønsskifteoperation. Den sidste kønsskifteoperation blev foretaget [i starten af] 2014. [I starten af] 2014 indgav ansøgeren en ansøgning til staten om at få skiftet køn fra kvinde til mand. Ansøgeren var i retten [i foråret] 2014, og [i sommeren] 2014 fik ansøgeren en afgørelse om, at han var en mand. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han er lovligt fritaget for militærtjeneste i Sydkorea, fordi han har skiftet køn. Som mand er det svært at få et job i Sydkorea, hvis man ikke har aftjent værnepligt. Ansøgeren har en bachelorgrad fra Seoul Universitet. Ansøgeren har søgt i omegnen af 120 stillinger fra [sommeren] 2014 og frem til udrejsen [i] 2015. Ansøgeren er blevet indkaldt til samtale 13 gange, men er ikke blevet tilbudt nogle stillinger. Ansøgeren har oplyst, at han blev indkaldt til samtale, fordi de ville se, hvordan en transkønnet så ud. Ansøgeren kender flere transkønnede i Sydkorea, som har et arbejde, men dette skyldes, at de havde dette arbejde, inden de skiftede køn. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han kan modtage økonomisk støtte fra den sydkoreanske stat. Efter ansøgeren skiftede køn, har han oplevet at blive holdt udenfor på universitetet, at lærerne følte sig utrygge ved ham samt at miste flere af sine venner. Ansøgeren har fortsat en del venner i Sydkorea. De ved ikke, at han tidligere har været kvinde. Efter ansøgeren har skiftet køn, har han fået nye venner gennem et fællesskab for transkønnede. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om sin seksualitet og kønsskifte til grund. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at ansøgeren, således som han har forklaret om, i den anledning er blevet mødt med social diskrimination. Flygtningenævnet lægger ligeledes til grund, at ansøgeren vil blive diskrimineret i forbindelse med jobsøgning, men nævnet kan efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke lægge til grund, at det vil være umuligt for ansøgeren at skaffe sig et arbejde, således at han kan forsørge sig selv. Flygtningenævnet finder således ikke, at en samlet vurdering af ansøgerens situation indebærer, at han ved en tilbagevenden til Sydkorea udsættes for sådanne forhold, at det må betragtes som forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller umenneskelig eller nedværdigende behandling, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Sydk/2016/1/SHH
