Nævnet stadfæstede i juli 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sydkorea. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk koreaner og ateist af trosretning. Ansøgeren er født [i] 1974 i Nordkorea, hvorfra han udrejste [i] 2006. Udlændingestyrelsen har lagt til grund, at ansøgeren er statsborger i Sydkorea. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sydkorea frygter, at de nordkoreanske myndigheder vil afstraffe hans familie i Nordkorea, når de opdager, at han opholder sig i Sydkorea. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive dræbt af nordkoreanske spioner, som befinder sig i Sydkorea. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at de nordkoreanske myndigheder sporer alle, som er flygtet fra Nordkorea, uanset hvor man opholder sig. Det fremgår af advokatindlægget af […] 2015, at ansøgeren under samtalen med advokaten har oplyst, at det ikke er korrekt, at han aldrig har opholdt sig i Sydkorea. Grunden til, at han ikke tidligere har oplyst herom, skyldes hans paniske angst for de nordkoreanske myndigheder, da ansøgeren frygter, at de vil kunne ramme ham (i overført betydning) i Sydkorea. Ansøgeren har endvidere under samtalen med sin advokat forklaret, at han opnåede statsborgerskab i Sydkorea. Ansøgeren var imidlertid registreret som kineser, selvom han er født og opvokset i Nordkorea. Dette skyldes, at hans fader var af kinesisk afstamning. Dette resulterede i, at ansøgeren blev angivet til de sydkoreanske myndigheder, da han blev genkendt af en nordkoreansk flygtning i 2007. Herefter påbegyndte en proces, som medførte, at han i 2011 mistede sit sydkoreanske statsborgerskab, fordi han havde opnået det under falske forudsætninger. Ansøgeren blev derfor gjort statsløs, da han ikke var nordkoreansk statsborger. Sydkorea ”tålte” dog, at ansøgeren fortsat opholdt sig i landet, men han havde i stigende grad problemer med den nordkoreanske sikkerhedstjeneste, fordi han efter indrejsen i Sydkorea havde fortsat sit arbejde som ”broker”, hvor han hjalp nordkoreanere med at flygte ud af landet. I […] 2013 blev han direkte kontaktet af de nordkoreanske myndigheder, der krævede, at han udleverede oplysninger om sine ”klienter” og de flugtruter, han havde anvendt med videre. Hvis ansøgeren ikke samarbejdede, ville de slå hans samlever ihjel. Efter at have modtaget flere trusselsbreve og opringninger valgte ansøgeren og hans samlever at flygte ud af landet, da de ikke længere havde tillid til, at den sydkoreanske sikkerhedstjeneste havde viljen eller evnen til at beskytte dem imod de nordkoreanske spioner, der opholder sig i Sydkorea. Ansøgeren fik derfor udstedt et rejsedokument som statsløs, som er vedlagt advokatindlægget af […] 2015. Dette anvendte han ved udrejsen [i] 2013. Ved en tilbagevenden til Sydkorea frygter ansøgeren for sit liv, da Sydkorea efter hans opfattelse ikke kan yde ham, hans samlever eller deres fælles barn beskyttelse. Ansøgeren har gjort gældende, at han har mistet sit statsborgerskab i Sydkorea. Han, hans samlever og deres fælles barn har således behov for beskyttelse mod tilbagesendelse til Nord- såvel som Sydkorea. Flygtningenævnet forkaster i det hele ansøgernes forklaringer om asylmotiv, idet forklaringerne forekommer usandfærdige og konstruerede til lejligheden, ligesom ansøgerne på væsentlige punkter har forklaret divergerende og udbyggende. Ansøgerne har således i tre samtaler med de danske udlændingemyndigheder fastholdt, at de ikke på noget tidspunkt har været i Sydkorea eller opnået sydkoreansk statsborgerskab på trods af, at de sydkoreanske myndigheder allerede i mailen fra […] 2014 har oplyst overfor de danske myndigheder, at ansøgernes fingeraftryk er at finde i databasen over personer, der har søgt statsborgerskab i Sydkorea. Det bemærkes, at det af Udlændingestyrelsens notat af […] 2014 fremgår, at Sydkoreas ambassade i København har oplyst, at dette er ensbetydende med, at de pågældende har opnået sydkoreansk statsborgerskab. Først i forbindelse med nævnsmødet har ansøgerne forklaret, at den mandlige ansøgers sydkoreanske statsborgerskab skulle være blevet frataget ham med den begrundelse, at han er kinesisk statsborger. Han har videre forklaret, at han alene har fået besked herom telefonisk af de sydkoreanske myndigheder, og at statsborgerskabet skulle være blevet frataget ham på grundlag af en anmeldelse fra anden nordkoreaner efter et sagsbehandlingsforløb, der har strakt sig fra 2007 til 2011, og hvor ansøgeren kun en gang var indkaldt til afhøring. Idet den mandlige ansøger videre har afgivet divergerende forklaringer om sin identitet og sine fødselsdata, ligesom begge ansøgere under behandlingen af asylsagen har afgivet divergerende forklaringer om deres indbyrdes relationer og baggrunden for, at de søger asyl i Danmark, har Flygtningenævnet i det hele tilsidesat forklaringerne, og lagt til grund, at de har opnået sydkoreansk statsborgerskab efter deres udrejser af Nordkorea, og derved har opnået den fornødne internationale beskyttelse. Flygtningenævnet lægger endelig efter oplysningerne om den sydkoreanske statsborgerskabslov til grund, at ansøgernes fælles barn også har krav på sydkoreansk statsborgerskab. Flygtningenævnet finder på den baggrund ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Sydkorea vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsen afgørelse. sydk/2015/1
