Nævnet meddelte i september 2016 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Sudan. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk masalit og muslim af trosretning fra [en landsby], Sudan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sudan frygter at blive slået ihjel af de sudanesiske myndigheder, idet han er flygtet fra en tilbageholdelse, og fordi myndighederne mistænker ansøgerens far og ansøgeren for at tilhøre en oprørsgruppe. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive diskrimineret og slået ihjel af myndighederne på grund af sin etnicitet. Ansøgeren har slutteligt henvist til, at han ikke har noget sted at ved tilbage til i Sudan. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans far i 2003 blev beskyldt for at samarbejde med modstandsbevægelsen i Sudan, hvorfor hans familie blev opsøgt af myndighederne to gange. Ansøgeren blev i den forbindelse anholdt af myndighederne under det andet besøg, idet myndighederne herved forsøgte at finde frem til ansøgerens far. Ansøgeren blev fængslet i ca. 14 dage, hvor han blev udsat for fysiske overgreb. Ansøgerens onkel fik ham løsladt på betingelse af, at onklen skulle overbringe ansøgerens far til myndighederne inden 10 dage. Før 10 dages fristen udløb, blev ansøgerens landsby angrebet og nedbrændt af Janjaweed. Ansøgeren flygtede sammen med sin ene bror til hospitalet i Forbaranga, hvor han blev genforenet med sin far, mor og søster. Omkring tre uger senere rejste ansøgerens og hans familie til Tchad, hvor de tog ophold i flygtningelejren i Aradib. I 2013 valgte ansøgeren sammen med tre venner at udrejse til Kenya via Sudan. Ansøgeren og de tre venner blev i [vinteren] 2013 tilbageholdt af de sudanesiske myndigheder i forbindelse med indrejsen i Sudan, hvor de blev beskyldt for at være spioner og for at støtte oprørerne. Ansøgeren blev i den forbindelse udsat for fysiske overgreb og tortur. Efter to måneders fængsling lykkedes det ansøgeren at flygte under en fangetransport til et andet fængsel, idet fangetransporten blev angrebet af oprørerne, som befriede ansøgeren og hans tre venner. Ansøgeren udrejste herefter på ny til Tchad. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren blev tilbageholdt og udsat for fysiske overgreb i 2003, fordi hans far var mistænkt for at støtte oprørerne. Det lægges videre til grund, at ansøgerens landsby blev angrebet i 2004, og at ansøgeren i den forbindelse flygtede med sin familie til Tchad. Endelig lægges det til grund, at ansøgeren i 2013 forsøgte at genindrejse i Sudan, og at han i den forbindelse blev anholdt, tilbageholdt og udsat for fysiske overgreb, idet myndighederne beskyldte ham for spionage og for at støtte oprørerne. Flygtningenævnet har ved vurderingen af ansøgerens troværdigt lagt vægt på hans fremtræden under nævnsmødet og på, at han afgav en troværdig og detaljeret forklaring, ligesom han var i stand til at redegøre for de mindre divergenser, der tidligere har været i sagen. Det bemærkes i den forbindelse, at der var været visse tolkeproblemer. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på baggrundsoplysningerne vedrørende Sudan, ligesom indholdet af den torturundersøgelse, som ansøgeren har deltaget i, understøtter specifikke dele af hans forklaring om de fysiske overgreb under tilbageholdelserne, herunder at han blandt andet blev brændt og skåret i med barberblade flere steder på kroppen. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren, der senest var i myndighedernes søgelys i 2013, hvor han blandt andet blev beskyldt for at støtte oprørerne, ved en tilbagevenden til Sudan risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Sudan/2016/27 LRN
