Nævnet stadfæstede i juli 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sudan. Indrejst i 2010. Ansøgeren forklarede, at han havde været medlem af en humanitær organisation i Darfur. Mellem 1994 og 2008 var han flere gange blevet tilbageholdt af myndighederne, og i 2009 havde myndighederne ransaget hans bopæl. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk al-Barti fra Malit, Sudan. Ansøgeren havde været medlem af en navngiven humanitær organisation, og havde stået for deres eksterne kommunikation med internationale organisationer. Ansøgeren havde som asylmotiv blandt andet henvist til at han flere gange havde været tilbageholdt på grund af sit medlemskab af organisationen, og at han var eftersøgt af myndighederne, der uberettiget mistænkte ham for at være i ledtog med oprørsbevægelsen i Darfur, og som tillige ville anklage ham for at have lækket negative oplysninger om forholdene i landet til internationale organisationer. Flygtningenævnet fandt, at ansøgerens forklaring om asylmotivet fremstod ukonkret og upræcist, og ansøgeren havde efter Flygtningenævnets opfattelse forklaret generelt og afglidende på konkrete spørgsmål. Flygtningenævnet fandt derfor ikke fuldt ud at kunne fæste lid til ansøgerens forklaring. Uanset om det måtte forholde sig helt eller delvis som ansøgeren havde oplyst, fandt Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Sudan ville være i risiko for asylbegrundende overgreb. Flygtningenævnet lagde blandt andet vægt på, at ansøgeren fremstod som uprofileret, og at de tilbageholdelser som ansøgeren havde forklaret om, og som havde strakt sig over en periode fra 1994-2008, alle havde været af relativt kortvarig karakter, og at ansøgeren hver gang var blevet løsladt, uden at der var foretaget yderligere retsskridt imod ham. For så vidt angik ransagningen af ansøgerens bopæl i 2009, fandt Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren på overbevisende måde havde sandsynliggjort, at der ved ransagningen var blevet beslaglagt belastende materiale vedrørende forholdene i Sudan og ansøgerens aktiviteter for organisationen. Det bemærkedes i den forbindelse, at ansøgeren efter denne episode havde opholdt sig i mere end ni måneder i Sudan før udrejsen. Det byggede alene på ansøgerens formodninger, at myndighederne skulle mistænke ham for at være i ledtog med oprørsbevægelsen i Darfur. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden ville være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han havde behov for beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. De generelle forhold i Sudan kunne ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Der var ikke grundlag for at udsætte sagen på indhentelse af yderligere oplysninger, som begæret af den beskikkede advokat. Sudan/2010/5
