Nævnet stadfæstede i januar 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørendeen mandlig statsborger fra Sudan. Indrejst i 2009. I 2006 var ansøgeren udrejst fra Sudan til Libyen, hvor han havde opholdt sig ulovligt i ca. 2 år. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren havde oplyst, at han er født og opvokset i en navngiven landsby, at han etnisk tilhører tama stammen, og at han er muslim af trosretning. Ansøgeren havde aldrig været medlem af politiske partier eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren havde som sit væsentlige asylmotiv henvist til, at bevæbnede personer på hesteryg i forbindelse med krigshandlinger i området i sensommeren 2006 havde stjålet alle kreaturer i landsbyen, herunder de kreaturer, der havde tilhørt ansøgerens familie. Landsbyboerne havde ikke gjort modstand, idet de havde frygtet at blive dræbt. Da ansøgeren efterfølgende var udrejst, havde han efterladt ægtefællen og sine to børn hos sine forældre, der fortsat havde haft jord og hus i landsbyen. Han havde i 2007 telefonisk talt med en fætter, der havde oplyst, at familiens forhold havde været meget dårlige, men at familien fortsat havde befundet sig i landsbyen. Flygtningenævnet fandt ikke, at den påberåbte begivenhed var udtryk for en sådan konkret og individuel forfølgelse af ansøgeren, at dette kunne begrunde asyl, jf. udlændingelovens § 7, stk.1. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at han ved en tilbagevenden ville være i reel risiko for at blive udsat for forhold, der var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet fandt ikke, at de generelt vanskelige forhold i Darfur provinsen i Sudan, herunder for personer der tilhørte tama stammen, i sig selv kunne begrunde opholdstilladelse. Ansøgerens frygt for at blive udsat for repressalier, såfremt han ved en tilbagevenden ikke ville være i stand til at give tilfredsstillende svar på spørgsmål, han ikke kendte, kunne ikke føre til et andet resultat. Sudan/2010/1.
