Nævnet stadfæstede i september 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Sudan, født 1961. Indrejst i oktober 2004. Flygtningenævnet lagde efter ansøgerens forklaring til grund, at hun havde været medlem af det kommunistiske parti i Sudan siden 1983. Hendes aktiviteter havde efter 1989, hvor partiet på ny blev illegalt, bestået af interne og eksterne opgaver. Internt havde hun deltaget i møder og opbevaret partipapirer. Eksternt havde hun også efter 1989 været medlem af et kontor eller et udvalg, der blandt andet havde forestået storindkøb af fødevarer med henblik på billiggørelse af distributionen til kvinder samt en vis informationsvirksomhed, navnlig i relation til kvinders forhold. Efter ansøgeren i 1996 vendte tilbage til sin hjemby, hvorfra såvel hun som ægtefællen stammer, havde der ikke været nogen form for myndighedshenvendelser til ansøgeren vedrørende hendes aktiviteter. Ansøgerens ægtefælle havde ikke været politisk aktiv, og ansøgeren, der havde en højere landsbrugsuddannelse, havde siden 1996 været ansat af landbrugsministeriet i Sudan. I perioden fra 1997 til 1999 modtog hun dog alene grundløn. Nævnet fandt, at ansøgerens politiske aktiviteter måtte anses for begrænsede og ikke profilerende. Selv om ansøgeren i perioden fra 1985 til 1989, hvor kommunistpartiet var legalt, åbenlyst havde tilkendegivet sin tilknytning til kommunistpartiet, fandt nævnet på den nævnte baggrund ikke, at ansøgeren, da hun i oktober 2004 udrejste fra Sudan, kunne anses for at have været i myndighedernes søgelys på grund af sine politiske aktiviteter. Nævnet kunne ikke lægge ansøgerens forklaring om det konkrete angreb fra en milits i oktober 2004 til grund. Ansøgeren havde først oplyst konkret herom til samtalen hos Udlændingestyrelsen i juni 2005, og hverken ifølge samtalereferatet eller i nævnsmødet havde ansøgerens forklaring, herunder om og i givet fald på hvilken måde hun søgte efter sin forsvundne ægtefælle og deres tre fællesbørn, fremstået som selvoplevet. Uanset de meget vanskelige men generelle vilkår i Darfur-provinsen, fandt nævnet efter en samlet vurdering af ansøgerens forhold ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Sudan risikerede konkret forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller ville være i risiko for tortur eller umenneskelig behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det var indgået i nævnets vurdering, at ansøgeren udrejste på ægte sudanesisk pas, der blev udstedt eller fornyet i 2002. Sud/2005/4
