Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sudan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra [en mindre by], Junainah, Sudan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Janjaweed-klanen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at der i mange år har været en konflikt over landbrugsjorden i ansøgerens landsby mellem Janjaweed-klanen og Gemed-klanen, som ansøgeren og hans far tilhører. En aften i [efteråret] 2015 opstod der problemer i ansøgerens landsby. Ansøgeren og hans bror, [B], blev derfor gemt i en brønd ude i haven. Efter flere timer i brønden hjalp [B] ansøgeren op ad brønden, idet ansøgeren ikke selv kunne komme op, fordi han havde brækket begge arme, da han hoppede ned i brønden. Da ansøgeren og [B] kom op ad brønden, så de, at deres hus var brændt ned, og at ansøgerens forældre ikke var at finde på bopælen. [B] ledte efter deres forældre i landsbyen og kunne konstatere, at en del personer fra landsbyen var blevet slået ihjel. Ansøgeren og [B] udrejste af Sudan samme dag. Efterfølgende har ansøgeren fået at vide, at ansøgerens forældres lig er blevet fundet. Flygtningenævnet har ved sin afgørelse været opmærksom på, at ansøgeren reelt er analfabet, og at der har været tolkemæssige udfordringer som følge af ansøgerens dialekt. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og indbyrdes divergerende med sin bror [B] om væsentlige elementer i sit asylmotiv. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvorvidt familien sov, da Janjaweed kom til landsbyen. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at familien lå og sov, da Janjaweed kom, mens ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at forældrene sad i forhaven, og ansøgeren sad og læste i koranen inde i huset på et værelse. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvem der gemte ham og hans bror i brønden, idet ansøgeren til asylsamtalen dels har forklaret, at det var ansøgerens far, der gemte dem i brønden, og at det var ansøgerens mor, der lukkede låget, dels senere i samtalen, at det var ansøgerens mor, der hjalp dem ned i brønden, og at begge forældre var til stede. Dette er i modstrid med ansøgerens bror [B’s] forklaring om, at det var ansøgerens far [C], der skubbede ansøgeren ned i brønden og senere lagde låget på. Ansøgeren har yderligere forklaret indbyrdes divergerende med sin bror [B] om, hvor lang tid de to brødre befandt sig i brønden, idet ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at de befandt sig i brønden i omkring otte timer fra klokken 19 til klokken 03, mens ansøgerens bror [B] til sin asylsamtale har forklaret, at de befandt sig i brønden i omkring to og en halv time. Hertil kommer at ansøgeren har forklaret indbyrdes divergerende med sin bror [B] om, hvorvidt ansøgerens far kom tilbage, efter at han havde været udenfor for at se, hvad der foregik i landsbyen, idet ansøgeren har forklaret, at ansøgerens far ikke kom tilbage, mens ansøgerens bror [B] har forklaret, at faren kom tilbage efter omkring 15 minutter. Samtidig har ansøgeren forklaret indbyrdes divergerende med sin bror om, hvorledes han brækkede sine arme, idet ansøgeren har forklaret, at han brækkede begge arme ved albuen, da han sprang ned i brønden, mens ansøgerens bror [B] har forklaret, at ansøgeren brækkede begge arme, da [B] sprang ned og landede ovenpå ansøgeren. Ansøgeren har også forklaret divergerende med sin bror [B] om vandstanden i brønden, idet ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at der var vand til midt på hans skinneben, mens hans bror [B] har forklaret, at der kun var mudder i bunden af brønden. Ansøgeren har under Flygtningenævnets behandling af sagen forklaret, at der ikke var ret meget vand. Flygtningenævnet har tillagt det væsentlig betydning ved vurderingen af ansøgerens troværdighed, at det fremgår af sagen, at ansøgeren er registreret med Eurodac-hit i Belgien [i foråret] 2015, det vil sige før hans angivelige udrejse af Sudan i [efteråret] 2015. Samtidig fremgår det af ansøgerens brors sag, at han er registreret med et Eurodac-hit i Italien [i foråret] 2016 og i Belgien [senere på foråret] 2016. Flygtningenævnet må derfor tilsidesætte ansøgerens forklaring om, at han er flygtet sammen med sin bror [B], og at de har været sammen hele tiden. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren, der er etnisk araber, men hvis mor er etnisk fur, er profileret i en sådan grad, at han ved indrejse i Sudan må antages at komme i myndighedernes søgelys. Flygtningenævnet bemærker samtidig, at ansøgeren under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret afglidende og har haft svært ved at huske selv simple forhold, som det måtte forventes, at ansøgeren kunne huske. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Sudan risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Suda/2018/1/EMU
