Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar og deres mindreårige barn fra Sudan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgerne er etniske fur og muslimer af trosretning fra Sudan. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Sudan frygter at blive udsat for overgreb af militsen Janjaweed, som har til formål at skade folk fra fur-stammen, og som i 2003 angreb og nedbrændte ansøgernes hjembyer, hvorefter de måtte flygte til [byen X]. Endvidere frygter den mandlige ansøger de sudanesiske myndigheder, fordi han i 2009 nægtede at aftjene værnepligt, og den kvindelige ansøger frygter at blive omskåret af folk fra stammen Tama. Den mandlige ansøger har til støtte herfor endvidere henvist til, at han i 2005 blev stoppet af fem mænd fra Janjaweed, som tog hans cykel og slog ham et par gange med pisk. Primo 2009 blev han sammen med omkring 50 andre personer af regeringen inviteret til et møde på en militærbase, hvor han og de andre fremmødte fik at vide, at de skulle være en del af militæret. Ansøgerens navn og telefonnummer blev i den forbindelse registreret, så myndighederne havde mulighed for at finde ham i deres system. Dagen efter mødtes han med de andre deltagere, hvor de talte om, at de ville være nødsagede til at bære våben og slå andre personer ihjel, hvis de skulle aftjene værnepligt. De kontaktede derfor en lokal radiostation, og herefter blev der i radioen nævnt, at omkring 50 personer nægtede at aftjene værnepligt. Dagen efter blev ansøgeren og hans fætter beskudt af tre maskerede mænd, hvorfor ansøgeren flygtede hen til sin mosters hus, hvor han opholdt sig i omkring en time. Dernæst opholdt han sig 10 dage i et hus i den flygtningelejr, hvor han boede, inden hans far foranstaltede, at han blev kørt hen til et område, der ligger omkring fem dages kørsel fra lejren. Ansøgeren fik efterfølgende fortalt af sin ven, at ansøgeren og de andre deltagere var eftersøgt. I 2014 blev ansøgeren igen stoppet af Janjaweed, som kropsvisiterede ham, inden de gav ham lov til at gå videre. Ansøgerne opholdt sig i [X], indtil de i foråret 2015 udrejste af Sudan. Flygtningenævnet kan ikke lægge væsentlige dele af den mandlige ansøgers forklaring til grund, idet ansøgeren på flere punkter har forklaret udbyggende. Ansøgeren har ved motivsamtalen i Udlændingestyrelsen […] forklaret, at en ven i radioen havde advaret folk mod at lade sig hverve af det sudanesiske militær. Han forklarede endvidere, at han ikke selv havde konflikter med myndighederne. Ved asylsamtalen [i] 2016 har han forklaret, at han forud for radioudsendelsen sammen med 50 andre var indkaldt til et møde om militærtjeneste, og at gruppen efterfølgende besluttede, at de ikke ville være en del af militæret, og at han 10 dage senere flygtede til [byen Y] i det nuværende Sydsudan, fordi han var efterlyst. Endvidere har den mandlige ansøger under nævnsmødet forklaret om en episode i 2007, hvor han blev beskyldt for at udbringe varer til oprørsgrupper og var tilbageholdt i et døgn. Denne episode har han ikke omtalt under de tidligere samtaler. Flygtningenævnet finder det usandsynligt, at myndighederne ikke ville forsøge at opsøge den mandlige ansøger i løbet af de efterfølgende 6 år, inden han forlod landet, hvis han havde unddraget sig militærtjeneste. Det er på denne baggrund ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Sudan vil være i risiko for konkret individuel forfølgelse. Den mandlige ansøger rejste i 2014 fra [Y] til Darfur, hvor han kunne opholde sig uden andre problemer, end at han blev stoppet af en bevæbnet gruppe, formentlig fra Janjaweed, som visiterede ham og derefter lod ham gå. Den kvindelige ansøger har alene påberåbt sig sin generelle frygt ved at opholde sig i Sudan og frygten for, at hendes datter vil blive omskåret. Det beror på en formodning, at ansøgernes datter vil blive omskåret, og dette forhold er derfor ikke i sig selv asylbegrundende. Flygtningenævnet bemærker, at den sikkerhedsmæssige situation for uprofilerede etniske fur ikke er af en sådan karakter, at enhver, der vender tilbage til Sudan, kan antages at være i en reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerne ikke har godtgjort, at de ved en tilbagevenden til Sudan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” suda/2017/4/ceb
