Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar og deres to mindreårige børn fra Sudan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske fur og muslimer af trosretning fra Sudan. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Sudan frygter at blive udsat for overgreb af militsen Janjaweed, som har til formål at skade folk fra fur-stammen, og som i 2003 angreb og nedbrændte ansøgernes hjembyer. Ansøgerne har til støtte herfor endvidere henvist til, at den kvindelige ansøgers farmor blev slået i hovedet med en kæp under angrebet, hvorefter hun afgik ved døden. To til tre uger efter angrebet tog den mandlige ansøger tilbage til sin hjemby, hvorefter han blev tilbageholdt og slået bevidstløs af personer fra Janjaweed. Begge ansøgere flygtede til [byen X] uafhængigt af hinanden. De blev først gift i 2011. Endvidere har den mandlige ansøger henvist til, at Janjaweed to til tre gange om året overfaldt ham, herunder udsatte ham for vold, indtil ansøgerne i 2014 udrejste af Sudan. Det værste overfald fandt sted i 2009, hvor ansøgeren sammen med en gruppe bestående af 10 personer samlede brænde i skoven. Janjaweed kom og hentede pigerne fra gruppen, imens ansøgeren og de andre mænd i gruppen blev bundet og pisket hele dagen. Først ved solnedgang forlod Janjaweed stedet sammen med ansøgerens og de andre fra gruppens æsler og andet udstyr. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgernes forklaringer til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at begge ansøgernes landsbyer blev angrebet og brændt ned af Janjaweed i 2003, og at den mandlige ansøger efterfølgende flere gange, særligt i 2006, 2009 og 2014 har været udsat for overgreb fra Janjaweeds side. Disse overgreb har fundet sted på steder, hvor den mandlige ansøger tilfældigvis har befundet sig, og det er ikke sandsynliggjort, at den mandlige ansøger herved har været udsat for individuel forfølgelse fra Janjaweeds side. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerne fremstår helt uprofilerede i forhold til de stridende grupperinger i Sudan. Det beror på en formodning, at ansøgernes datter vil blive omskåret, og dette forhold er derfor ikke i sig selv asylbegrundende. Den mandlige ansøger har forklaret udbyggende om, at Janjaweed har beskyldt ham for at give meddelelser til oprørsgrupper, og Flygtningenævnet kan ikke lægge denne del af han forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at den mandlige ansøger ikke har forklaret herom under samtalerne [med Udlændingestyrelsen]. Den mandlige ansøger har blandt andet kunne opholde sig i Sudan i fem til seks måneder efter de seneste angreb i 2014 og indtil sin udrejse af landet. Flygtningenævnet bemærker, at den sikkerhedsmæssige situation for uprofilerede etniske fur ikke er af en sådan karakter, at enhver, der vender tilbage til Sudan, kan antages at være i en reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerne ikke har godtgjort, at de ved en tilbagevenden til Sudan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Den mandlige ansøger har forklaret, at han brækkede det ene ben under et af Janjaweeds angreb i 2003, men Flygtningenævnet finder ikke, at dette kan karakteriseres som tortur, og der er allerede derfor ikke anledning til at udsætte sagen på en torturundersøgelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” suda/2017/3/ceb
