Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sudan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra El-Obeid, Sudan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sudan frygter at blive tvangsrekrutteret til militsen Al-Quwat al-Da’m al-Sari (RSF), fordi han tilhører stammen Al-Hawazmi. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive skudt af personer fra Nuba-stammen, fordi han er af arabisk afstamning. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans far i starten af 2012 blev opsøgt af personer fra Al-Hawazmi stammen på familiens bopæl. Personerne krævede, at ansøgeren skulle møde op hos militsen RSF for at hjælpe med at tilbageerobre tabt land. Ansøgeren var ikke til stede, da personerne opsøgte familiens bopæl. Seks til syv måneder senere blev ansøgerens far opsøgt igen af personer fra Al-Hawazmi. Ansøgeren var ikke til stede. Herefter gik et par måneder, hvorefter ansøgerens far blev opsøgt en tredje gang. Personerne, der opsøgte ansøgerens far, spurgte efter ansøgeren. Seks måneder efter blev ansøgerens far på ny opsøgt af personer fra Al-Hawazmi stammen. Ansøgeren var hjemme, men gemte sig. Efter yderligere seks måneder blev ansøgerens far opsøgt af personer fra Al-Hawazmi stammen for femte gang. Ansøgeren var ikke hjemme. Den sjette og sidste gang ansøgeren blev opsøgt, var i januar 2015. De fremmede personer truede med, at de ville slå ansøgeren ihjel, fordi han var en kryster. Ansøgeren var ikke hjemme, da personerne kom, men han kom hjem til bopælen samme nat. Ansøgeren forlod El-Obeid efter 10-15 dage. [I] april 2015 udrejste ansøgeren af Sudan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet nævnet ikke kan lægge til grund, at ansøgeren skulle være forsøgt tvangsrekrutteret af eller til RSF. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin baggrund, idet ansøgerens forklaring er udetaljeret og fremstår konstrueret, ligesom ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende og udbyggende. Flygtningenævnet har navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvordan han blev forsøgt tvangsrekrutteret. Til oplysnings- og motivsamtalen [i] august 2015 har ansøgeren oplyst, at han blev opsøgt seks gange af bevæbnede mænd, der forsøgte at overtale ansøgeren, og at de havde en truende adfærd og talemåde. Ansøgeren kunne ikke sige nej, for så ville han blive slået ihjel, hvorfor han sagde, at han gerne ville være soldat. Han bad dog om lidt tid, hvilket han fik lov til, og fire dage efter forlod han hjemmet. Til asylsamtalen [i] maj 2016 har ansøgeren forklaret, at rekrutteringen skete ved, at en gruppe håndlangere opsøgte deres hjem i alt seks gange, hvor ansøgeren enten ikke var hjemme eller kom i kontakt med håndlangerne. Håndlangerne talte derfor udelukkende med ansøgerens far. Flygtningenævnet finder, at de fremhævede divergenser ikke kan forklares med tolkeproblemer. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om, at han skulle være særligt profileret. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han havde talt meget imod rekruttering og fortalt andre unge, at de ikke skulle melde sig, hvilket han var meget kendt for at gøre. Dette har ansøgeren ikke forklaret om ved de tidligere samtaler med Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren under asylsamtalen [i] 2016 har forklaret udbyggende om, hvordan forsøgene forløb. Indledningsvis har ansøgeren forklaret, at de forløb på præcis samme måde. Senere i samtalen har ansøgeren forklaret, at der ved de senere forsøg kom flere trusler, og at der skete en ændring i tonelejet. Endvidere blev der den sjette gang fremsat dødstrusler, hvilket var meget værre, end hvad der var sket de andre gange. Dette stemmer imidlertid ikke overens med ansøgerens forklaring tidligere under asylsamtalen, idet ansøgeren her forklarede, at håndlangerne gav trusler og nedværdigelser hver gang, og at de truede med at slå ansøgeren ihjel. Derudover har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret – og fastholdt under nævnsmødet – at han blev forsøgt tvangsrekrutteret til RSF i 2012, men at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at RSF først blev oprettet medio 2013. Flygtningenævnet henviser herved til blandt andet rapporterne fra Human Rights Watch, “Men With No Mercy”, Rapid Support Forces Attacks against Civilians in Darfur, Sudan, september 2015, s. 4, og Asylum Research Consultancy, South Kordofan and Blue Nile Country Report, 1. juni 2016, s. 5. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at det forekommer mindre sandsynligt, at det lykkedes ansøgeren at undgå tvangsrekruttering gennem ca. tre år, henset til at han ikke levede i skjul, men at han opholdt sig i hjemområdet, herunder fortsat havde bopæl hos sin familie, og at ansøgeren fortsatte med sit arbejde og opretholdt sit sociale liv. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv forekommer konstrueret og utroværdig. Det forhold, at ansøgeren frygter at blive skudt af Nuba-stammen, fordi ansøgeren er af arabisk afstamning, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren ikke personligt har haft konflikter med Nuba-folket, dvs. personer med afrikansk afstamning, og at det beror på ansøgerens formodning, at han vil blive efterstræbt. Endvidere bemærkes, at ansøgerens familie, der fortsat bor i El-Obeid, ikke har oplevet problemer. Endelig finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold for etniske arabere i Sudan ikke er af en sådan karakter, at de i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Sudan vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” suda/2017/1/CHHA
