Nævnet stadfæstede i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sudan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk fur og sunni-muslim fra Burunga, Sudan. Ansøgeren har ved to lejligheder demonstreret for retfærdighed og menneskerettigheder i Hamediya-lejren. Ansøgeren har herudover ikke været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sudan frygter at blive tilbageholdt af de sudanesiske myndigheder eller blive dræbt af Janjaweed militser. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han i den flygtningelejr, han boede i, har deltaget i to demonstrationer. Demonstrationen [ultimo] 2012 blev angrebet af de sudanesiske myndigheder, og FN-medarbejdere måtte opløse den. [Primo] 2013 blev ansøgeren anholdt, da fire personer fra efterretningstjenesten opsøgte hans arbejdsplads. Ansøgeren sad fængslet i et år, hvor han hver nat blev afhørt og udsat for fysiske overgreb. Han blev aldrig oplyst, hvorfor han var fængslet. Alle fra Darfur blev anholdt under mistanke for at tilhøre oprørsbevægelsen. En nat lykkedes det ansøgeren at flygte, da fængslet blev angrebet af for ansøgeren ukendte personer. Ansøgeren flygtede ved at forcere en tre meter høj mur, hvorefter han efter et kort ophold i Khartoum flygtede fra Sudan. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund, idet den fremstår udbyggende og divergerende og dermed ikke troværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i sit asylskema af [ultimo] 2014 alene har henvist til generelle forhold. Uanset om ansøgeren måtte have fået bistand til udfyldelsen af skemaet, findes dette ikke at kunne begrunde, at der intet er nævnt om den nu påberåbte fængsling og tortur. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om forløbet ved den første demonstration herunder om, hvorvidt den foregik inden for eller uden for lejren, og hvorvidt de sudanesiske myndigheder anvendte våben. Da ansøgerens deltagelse i demonstrationen på denne baggrund fremstår utroværdig, og han ikke har haft egentlige opgaver i lejren til støtte for oppositionsbevægelser, fremstår det heller ikke troværdigt, at ansøgeren skulle være profileret og identificeret over for myndighederne på en sådan måde, at det gav anledning til en anholdelse som forklaret af ansøgeren. Dertil kommer, at ansøgerens forklaring om den påberåbte fængsling, heller ikke i sig selv fremstår selvoplevet og troværdig, idet han har forklaret divergerende omkring hvor ofte og hvornår, han blev afhørt og udsat for overgreb, ligesom forklaringen om flugten også fremstår mindre sandsynlig. Endelig bemærkes, at den konflikt med Janjaweed, som ansøgeren har forklaret om under asylsamtalen, ikke findes at have haft et sådan indhold, at den tre år efter kan anses for asylbegrundende. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at ansøgeren efter den angivelige flugt, har kunnet opholde sig tre dage i flygtningelejren og derefter omkring et år i Khartoum uden at blive opsøgt af myndighederne. Samlet set har ansøgeren derfor ikke sandsynliggjort, at han konkret har været i myndighedernes søgelys som mistænkt for at støtte en oppositionsbevægelse. Uanset de vanskelige forhold i Sudan for etniske ikke-arabere, findes etniciteten ikke i sig selv at kunne begrunde asyl. Ansøgeren har derved ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Suda/2016/5/COL
