Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Sudan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er statsborger i Sudan, etnisk araber og sunnimuslim af trosretning. Ansøgeren har i sin skoletid været medlem af forskellige politiske grupperinger. Hun har i den forbindelse blandt andet deltaget i demonstrationer for bedre transportforhold for studerende. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun har været medlem af og hjulpet en folkebevægelse i Sudan. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Sudan frygter, at hun vil blive slået ihjel af de sudanesiske myndigheder, fordi hun har hjulpet og været medlem af en ulovlig gruppering ved navn folkebevægelsen. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hun blev medlem af en folkebevægelse i 2011. Hun deltog alene i ét møde i perioden fra 2011 til 2014, og var ikke politisk aktiv på anden måde. I 2015 leverede ansøgeren to gange forsyninger, herunder penicillin, til ukendte personer fra folkebevægelsen. Den tredje gang hun skulle levere forsyninger, blev hun syg, hvorfor to af hendes naboer ved navn Fatima og Mussa overtog opgaven for hende. Under deres levering af forsyningerne, blev de anholdt af myndighederne. Ansøgerens mormor gav besked til en mand ved navn Mohammed om, at naboerne var blevet anholdt og orienterede ham om, at ansøgeren burde flygte. Ansøgeren udrejste herefter. Ansøgeren har på en række punkter forklaret upræcist om hændelsesforløbet forud for udrejsen blandt andet om hendes medlemskab af og kendskab til Folkebevægelsen, om ansøgerens aktiviteter med modtagelse og transport af madvarer og medikamenter samt tidspunkterne herfor, om videregivelse af informationer om regeringsinitiativer til morbroren, om anholdelsen af Fatima og Mussa, og om ansøgerens flugt og efterfølgende opholdssteder. Endvidere har ansøgeren efter sin egen forklaring udøvet meget begrænsede aktiviteter for Folkebevægelsen, og hun har samtidig udvist et yderst begrænset kendskab til bevægelsen. Dernæst har ansøgeren svaret afglidende på flere af disse centrale spørgsmål angående det påberåbte asylmotiv, ligesom ansøgeren også efter sin egen forklaring fremstår helt uprofileret. Da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet har været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv, forkaster Flygtningenævnet hendes forklaring herom. Den omstændighed, at ansøgeren er etnisk alhawazma kan i sig selv hverken begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at hun ved en tilbagevenden til Sudan risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse. Suda/2016/32/IBL
