Nævnet stadfæstede i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sudan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har ikke givet møde i Flygtningenævnet. Af sagen fremgår, at ansøgeren er indkaldt til møde i nævnet ved brev af 14. december 2015. Nævnet antager, at brevet er behørigt afsendt og modtaget af ansøgeren, idet asylcenteret har oplyst, at der ikke er uafhentet post til ansøgeren. Flygtningenævnet har på denne baggrund fundet, at ansøgeren er udeblevet uden lovligt forfald, og har derfor i medfør af § 36 i bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet truffet afgørelse om, at sagen må behandles på det foreliggende grundlag og med den beskikkede advokats medvirken. Det fremgår af sagen, at ansøgeren er etnisk Zaghawa og muslim af trosretning fra Darfur, Sudan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sudan frygter at blive slået ihjel af de sudanesiske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at de sudanesiske myndigheder generelt chikanerer Zaghawa- og Fur-stammen i Darfur, fordi de anklager disse stammer for at støtte oppositionsbevægelsen. Han har videre oplyst, at han i 2010 sammen med sin søster blev opsøgt på familiens landbrugsområde af 15 personer med tilknytning til de sudanesiske myndigheder, som anklagede ansøgeren for at tilhøre oppositionsbevægelsen, alene fordi han stammer fra landsbyen [A] og tilhører Zaghawa-stammen. Myndighedspersonerne udsatte ham for vold i omkring en time, hvorefter de efterlod ham. I 2012 blev han igen overfaldet og anklaget for at tilhøre oppositionsbevægelsen af de sudanesiske myndigheder, da han skulle hente vand sammen med to af sine venner i udkanten af landsbyen [A]. Da ansøgerens landsby [i foråret] 2014 blev angrebet af de sudanesiske myndigheder, flygtede han sammen med sin familie til en flygtningelejr omkring ti timer til fods fra landsbyen [A]. Igen [senere i foråret] 2014 blev han anklaget for at tilhøre oppositionsbevægelsen af to personer fra de sudanesiske myndigheder på markedet i flygtningelejren. De udsatte ham for vold og truede ham med, at de næste gang ville slå ham ihjel, samtidig med, at de sagde, at de ikke ville se ham i flygtningelejren igen. Ansøgeren opholdt sig efterfølgende på sine forældres bopæl i flygtningelejren indtil han [i næste måned] i 2014 rejste til byen [B] i Sudan, hvor han boede i fem dage hos en af hans broders venner, hvorefter han udrejste illegalt til Tchad. Det fremgår endvidere af sagen, at ansøgeren har oplyst, at han efter indrejsen til Danmark har deltaget i en demonstration på Rådhuspladsen i København [i sommeren] 2015, hvor han sammen med andre sudanesere demonstrerede imod, at man som sudaneser ikke kan opnå opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet finder kun i begrænset omfang at kunne lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om væsentlige forhold, herunder om de nærmere omstændigheder ved et overfald af de sudanesiske myndigheder i 2012. Ansøgeren har således blandt andet forklaret divergerende om, hvor og hvornår overfaldet fandt sted. Flygtningenævnet finder samtidig ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren er særligt profileret i forhold til de sudanesiske myndigheder. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren efter det oplyste er blevet kontaktet af de sudanesiske myndigheder tre gange i perioden fra 2010 til 2014, men at der har været lang tid imellem hver gang, og at det efter de foreliggende oplysninger må antages at have været tilfældigt, at ansøgeren blev kontaktet af de sudanesiske myndigheder. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at kontakten med de sudanesiske myndigheder ikke har haft vidtgående konsekvenser for ansøgeren, der ikke på noget tidspunkt har været udsat for længerevarende frihedsberøvelse, ligesom der ikke er holdepunkter for at antage, at ansøgeren er registreret af de sudanesiske myndigheder. Flygtningenævnet finder ikke, at det forhold, at ansøgeren i Danmark har deltaget i en demonstration, der var en protest mod, at Danmark ikke giver asyl til personer fra Sudan, i sig selv kan antages at indebære, at ansøgeren risikerer asylbegrundende forfølgelse eller overgreb fra de sudanesiske myndigheder, uanset at ansøgeren figurerer på fotos, som er offentliggjort blandt andet på et sudanesisk internetmedie. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke, at de generelle forhold for etniske Zaghawaer i Darfur i Sudan er af en sådan karakter, at dette i sig selv kan begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Sudan er i en reel risiko for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Suda/2016/3/SLN
